ForsideSitemapEnglish japansk china dansk
top-marts2011-1.jpg

Hæld nye tanker på tanken 2013

Uge 26 24. - 30. juni 2012

uge26sVi glæder os til at byde velkommen til Egmont Højskolen, som for 10. gang arrangerer sommerkursus i uge 26 i samarbejde med Muskelsvindfondens Seniorgruppe – "Muskelbundtet". Dette udelukker ingen - kurset er åbent for ALLE.

 

Klik og hent brochuren, som forhåbentligt kan inspirere dig til at bruge en uge af din sommer på et uforglemmeligt ophold på Egmont Højskolen – i år med mulighed for at benytte Vandhalla - højskolens fantastiske nye svømmehal!


Som tidligere år består kurset af både foredrag og undervisning på de forskellig valgfag. Årets foredrag er: Erik Kelstrup, der er sognepræst ved Ormslev kirke, kommer tirsdag og starter ugen godt op med højskolesange og fortællinger, der knytter sig til sangene. Torsdag står i rejsens tegn med 2 rejseforedrag. Om formiddagen fortæller Annale Dous om at rejse "Jorden rundt i kørestol", og om aftenen beretter Jesper Kenn Olsen om sine løbeture Jorden rundt. På torsdagens rejse-temadag er du velkommen til at invitere gæster, som så kan opleve en enkelt dag på højskole. Fredag vil tidl. højskoleforstander Asser Amdissen tale om vores demokrati, og som en god afrunding på ugen kommer impro-teatergruppen Blot til Lyst lørdag og sørger for, at alle får et godt grin. Mens foredragene er fælles for alle, deltager alle kursister i et valgfag, og der er noget for enhver smag på programmet: Du kan vælge at skabe smukke ting i Glas, gå i dybden med Acrylmaleri eller blive en bedre fotograf i Foto. Du kan også dyrke din interesse for biler i værkstedsfaget Mig og min bil. For de naturglade kan ugen byde på Sejlads i skolens både eller ture i det skønne danske landskab i faget Gør Danmark grønt. Svømning og bevægelse vil benytte skolens
nye svømmehal, og her er det disciplinerne Halliwick-svømning og Qi Gong, der er på programmet. Du kan også blive inspireret til nye retter i faget God mad hver dag og har desuden mulighed for at udtrykke dig gennem sang i faget Kor og sangkultur. Du kan dykke ned i Den anden og de andre som er et filosofisk fag, og endelig kan du blive klogere på kunst i Kunst og kultur.


Ugens aftner vil være præget af hyggeligt samvær, god mad, snak og hygge. Et par aftener vil der også være mulighed for at benytte svømmehallen. På festaftenen lørdag vil der efter de kunstneriske fags fernisering blive spillet op til fest. Alle kan se frem til et inspirerende kursus med rig mulighed for nye venskaber og ny viden!

 

Vi glæder os til at se jer
Kasper Rander, Eva Carlslund og Bettina Rander

pdf Klik for at hente brochuren
edit f2 Klik for at tilmelde dig

 

 

Ankomst Mandag d. 24. juni mellem kl.14:00 og 17:00
Afrejse Senest d. 30. Juni kl. 12:00
Værelser forlades senest kl. 10:00
PRISER:
Voksne over 18 år 3.600 kr.
Hjælperpris 3.600 kr.
Tillæg for enkeltværelse 300 kr.
Tilmeldlings status: FRIE PLADSER
I samarbejde med: Muskelsvindfonden

uge26p

Senest opdateret: Onsdag, 17. april 2013 22:56  
VILLAVEJ 25, HOU        8300 ODDER        TLF: 87 81 79 00        FAX: 87 81 79 79        E-MAIL: mail@egmont-hs.dk