Vil du tegne, male, lave skulpturer, eller på anden vis udtrykke dig gennem kunstnerisk arbejde, så er kunstlinien noget for dig. Uanset om du har arbejdet med kunst tidligere eller aldrig har prøvet før, kan du være med. Vi starter hvor du er, og arbejder med emner der styrker iagttagelsesevnen og skærper sansen for billedkunst.
Inspirationen til arbejdet med får du igennem besøg på kunstmuseer, via ideoplæg, kunsthistoriske/-teoretiske foredrag og tematiske emner.
Temaer kunne være:
- Stilleben/opstillinger
- Croquis-tegning/-modellering
- Parafraser
- Landskaber
- Skandalekunst
- Dine egne ideer
I den praktiske del af undervisningen får du individuel vejledning alt efter din personlige stil, niveau og ambitioner.
Du har mange muligheder for udfoldelse f.eks.:
-
Akryl, akvarel, kul, tuch mm.
-
Ler, gips, træ, sten, metal, glas
-
Video, foto, computer, installationer
I et inspirerende fællesskab skabes basis for frugtbare diskussioner, der kan give forståelse for kunstens rolle i samfundet, både den provokerende og den traditionelle billedkunst. Værkstederne er til rådighed hele døgnet, hvor du kan eksperimentere, fordybe dig og afprøve dine ideer.


