ForsideSitemapEnglish japansk china dansk
top-badebro.jpg
Fedt at være på højskole?

fedthumb

Bliv assistentelev og tjen penge

bpathumb

Læs mere om BPA-ordningen.
Lav en online-ansøgning.

Priser

Hvad koster det?


onkel-joakim

Det er ikke gratis at være på højskole – heller ikke på Egmont Højskolen. Et langt ophold med ekskursioner, studieture og mange andre aktiviteter koster penge. Prisen er i øjeblikket ca. 1.700 kr. om ugen på de lange kurser. Det dækker til gengæld alle udgifter til undervisning, kost, logi, studietur mm. Så man behøver altså ikke at være så rig som herren til højre for at komme på højskole...

 

Vores sommerkurser koster omkring 2700,- kr for en uge. Enkelte er lidt dyrere, hvis særlige forhold gør sig gældende.  Læs mere om sommerkurserne her.

 

På vores lange kurser har vi nogle elever, der har behov for praktisk hjælp og støtte. Vi har derfor etableret en hjælperordning, hvor en højskoleelev er ansat til at hjælpe en anden i fritiden, dvs. uden for undervisningen. Hvis du har lyst til at være hjælper for en kammerat, er dette er en god mulighed for finansiel støtte til dit højskoleophold. Læs mere om vores hjælperordning her.

Skolen har mulighed for at give en rabat, når særlige økonomiske forhold gør sig gældende. Du skal søge skolen skriftligt med begrundelse og redegørelse for dine økonomiske forhold.

 

Læs også: Økonomi for unge under uddannelse under L564

 

Er du i tvivl, så ring til skolens kontor, tlf. 87 81 79 00.


Mulighed for legat til højskoleophold.

Egmont Højskolen har fået en henvendelse fra Bevica Fonden, som indtil for nylig bar navnet Sahva Fonden. Fonden har de næste 3 år mulighed for at yde støtte til et højskoleophold. bl. a. på Egmont Højskolen. Opholdet kan være både af kortere og af længere varighed. Fonden kan yde en kursist op til 4000 kroner i tilskud.  Ansøgningsskema til Bevica Fonden findes på fondens hjemmeside: www.bevica.dk

Senest opdateret: Onsdag, 24. februar 2010 00:53  
VILLAVEJ 25, HOU        8300 ODDER        TLF: 87 81 79 00        FAX: 87 81 79 79        E-MAIL: mail@egmont-hs.dk