Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
2.jpg
Livskraft
livskraft 021 full
Et kig ind på Egmont Højskolen

 

bev eks

Textil- og Designlinjen

mandag, 15. februar 2010 11:27

Video

- en kort præsentation af linjen i billeder og lyd

Fagbeskrivelse

 
Fagligt indhold
- hvad går faget ud på?

 

På Textil- og Designlinjen tilbyder vi et helt fantastisk kreativt forum, hvor der er plads til alle dine kreative ideer og ønsker!

Har du lyst til at:
  • Sy og konstruere dit eget tøj?
  • Strikke og arbejde med garn?
  • Beskæftige dig med modens historie og kultur – hvorfor klæ'r vi os som vi gør?
På linjen får du indsigt i mange af beklædningens muligheder, og processen i fremstillingen.
Desuden arbejdes der også indenfor design af brugsting i tekstilmaterialer.
Du får med andre ord rig mulighed for at udtrykke dig kreativt i både fælles og frie opgaver.


Undervisningen vil indeholde:
  • Konstruktion: Fra mål til mønster.
  • Tilskæring: Fra mønster til stof.
  • Syteknik: Den endelige finish.
  • Tegning: Fra din ide til papir.
  • Mode: Tendenser - hvem bestemmer moden - modens historie.
  • Materialelære: Hvordan og hvornår bruges de forskellige stoftyper, hvilke symaskiner skal man bruge.
  • Strik og hækling: både i traditionel forstand og afprøvning af kreative udfordringer med garn som materiale.
  • Oplæg og diskussioner om aktuelle emner i faget.

I forløbet arbejder vi ud fra forskellige temaer:
  • Beklædning
  • Re-design (fra gammelt til nyt) - tænke bæredygtighed!
  • Opgave i et helt specielt udvalgt materiale
  • Computer & textil
  • T-shirt prints (serigrafi-tryk)
  • Accessories (smykker, tasker)
  • Strik og hækling
Der vil løbende være mulighed for sevlvalgte projekter.
Textil- og Designlinjen går ud på at lave tøj til dig selv i din egen stil. Vi vægter, at du får et grundlæggende kendskab til konstruktion, forskellige metervarer, syteknikker og modens historie. Samtidig snuser vi lidt til tidens designere fra både ud og indland.
Undervisningsformer
- hvordan gør vi?

 

På Textil- og Designlinjen foregår undervisningen i en vekslen mellem lærerstyrede opgaver og elevernes selvvalgte projekter.
Det foregår indenfor områder som: ideudvikling, design, re-design, galla i alternative materialer, seriegrafi-tryk, almen syning og textil bearbejdning. Samme procedure inden for strik.
Et projekt har som hovedregel et hovedtema. Dette tema startes op ved et oplæg fra lærerne, hvorefter eleverne ideudvikler og arbejder med deres eget projekt. Det kan være med sy- eller design-fokus eller strik.
Forudsætninger
- hvad forventer vi af dig som elev?

 

Vi forventer, at du har lyst til at beskæftige dig med at lave tøj til dig selv og måske dine venner. Alt inden for beklædning er muligt i dette fag, hvis du selv har lysten og initiativet.
Desuden er det vigtigt at du også er interesseret i de faktorer som ligger til grund for faget: historiske, kulturelle og etiske problematikker, da vi på linjen også arbejder med disse emner.
Kompensation
- hvad gør vi for at alle kan være med?

 

Vi har special-symaskiner til rådighed, og det giver alle mulighed for at sy på Textil- og Designlinjen. Vi arbejder med mønstre på flere niveauer. Vi ide-genererer individuelt, så alle får hjælp på det niveau, hvor de befinder sig. Vi er gerne flere undervisere når elevsammensætningen kræver det.
Praktiske forhold
- hvad har vi at gøre med?

 

Vi har et kreativt tekstillokale med mange forskellige slags symaskiner og overlockere. Her findes også hæve-sænke borde, som er en fordel ved aftegning af mønstre, og udklipning af metervarer.
Vi arbejder i alle typer metervarer (stof). Hvis projektet er selvvalgt køber man selv metervare og tilbehør til sit individuelle projekt. Hvis det er en del af en tema-undervisning får man materialet udleveret.
Aktiviteter i og ud af huset
- hvad gør vi?

 

Når vi skal ud at se en udstilling, som er relevant for Textil- og Designlinjen, kører vi i skolens busser. Turene bliver arrangeret og booket af lærerne og betalt af skolen, idet det er en del af undervisningen.

Vælg denne linje hvis du...
- hvilket udbytte får du som elev?

 

Ønsker at få en grundlæggende erfaring med at sy og blive god til det!
Hvis du vil lege, udfordre og udleve dine drømme om at lave dit eget tøj og skabe din helt egen stil. Hvis du har en million ideer som bare skal føres ud i livet...
Nøglen til din fremtid findes måske på Textil- og Designlinjen i form af valg af uddannelse eller en kreativ fritidsbeskæftigelse?!

 



FAQ

”Skal jeg have noget med?”
Ja, gerne hvis du selv eller moster Oda har noget stof, gamle duge eller garn må du meget gerne tage det med. Men det er ingen betingelse, vi har materialer til opstart og supplerer senere ved at tage på fælles indkøb.

”Hvor meget koster det at være på Textil- & Designlinjen?”
Det styrer du selv. Du vælger om du vil sy af genbrug eller købe nyt stof, og det er op til dig og din kreativitet, hvor billigt/dyrt det bliver. Vi har et værkstedsgebyr på 300kr som er grundbeløb for linje-deltagelse.

”Kan jeg sy på symaskine, jeg kan ikke bruge en fodpedal?”
Ja det kan du! Vi har mange forskellige specialsymaskiner og ekstra 0/1-kontakter, så et let tryk med eksempelvis en kind kan aktivere symaskinen, så du kan starte og stoppe maskinen.

”Hvor god skal man være for at være med? Jeg har ikke syet siden folkeskolen”
Vi tager udgangspunkt i hvor meget eller lidt du kan, og så arbejder vi videre derfra. Hvis du aldrig har rørt en symaskine så starter vi der!


 

Åbne Arrangementer:

De originale

Onsdag den 24. oktober 19:30

Et filmforedrag hvor vi ser filmen De Originale og taler om, hvad vi kan lære af dels filmen og dels originalerne.

Læs mere …

Husk

Onsdag den 24. november 19:30

v. journalist Mathias Obdrup
Et foredrag om husketeknikker

Læs mere …

Koncert Med Nancy Harms og band

Onsdag den 21. november 19:30

Hør en fremragende koncert med den amerikanske sangerinde Nancy Harms og hendes danske band. Læs mere …

Stillingsopslag:

På højskole som assistentelev?

Hvis du har lyst til at gå på højskole og samtidig være assistent for en anden elev, så kan du ansøge om et assistentjob. Der er ledige stillinger til det kommende semester, som starter søndag den 6. januar.

 

Der er ansøgningsfrist: 

fredag den 19. oktober og Fredag den 16. november

 

Samtaler finder sted:

Onsdag den 7. november kl. 13

Mandag den 19. november kl. 11

Søndag den 9. december kl. 11

 

Du kan læse mere om højskolens hjælperordning her: BPA. Du kan lave en online-ansøgning her: online-ansøgning.



  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12