Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
4.jpg
 

bevica

Livskraft
livskraft 021 full
Et kig ind på Egmont Højskolen

 

bev eks

Svømmelinjen

Mandag, 15. Februar 2010 09:14

Foto

- vi har desværre ikke en video klar til dette linjefag.
Svømmeundervisning

Fagbeskrivelse

 

Fagligt indhold
- hvad går faget ud på?

»Hvis du synes at sport er en udfordring, så prøv det, mens du holder vejret!«

 

Er du vild med vand eller vil du gerne blive det? Og vil du gerne opleve den frihed, som vandet giver svømmelinjen er til dig, som vil udfordre dig selv i vandet. Fælles for os alle er, at vi i vandet er jævnbyrdige. Det frie element giver os muligheder for at udfolde os på nye måder, og fagets fokus er de fysiske og mentale udfordringer og oplevelser, som vandet giver os.

Højskolens svømmehal og det lokale kystområde, giver os de optimale forhold til at afprøve svømmesportens mange spændende og udfordrende facetter.

 

Svømmelinjens grundidé:

  • Sammenhold og van(d)vittigt fællesskab
  • Fysiske og mentale udfordringer
  • Nye oplevelser i vandet

 

På linjen vil du blive udfordret inden for en bred vifte af svømme- og vandaktiviteter sammen med andre. I vandet opstår der et helt naturligt sammenhold, hvor vi i fællesskab afprøver og flytter fysiske og mentale grænser.

Svømmelinjen indeholder også undervisning i indsigt og forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør i vandet.

 

Linjens indhold

På linjen vil vi have fokusforløb, hvor vi fordyber os i:

Livredning og livredderprøve

Fridykning

Åbent-vand-svømning

SUP - Stand Up Paddling

 

Derudover vil vi løbende beskæftige os med følgende områder:

De 4 stilarter (Crawl, rygcrawl , brystsvømning og butterfly)

Udspring

Vandpolo

Synkronsvømning

Aquafitness

Wellness

Vinterbadning

 

Svømmelinjen er for alle, og undervisningen vil blive tilpasset dine behov. Du skal blot være tryg ved vand, kunne svømme lidt og have gå-på-mod.

 

Svømmeundervisning

Undervisningsformer

- hvordan gør vi?

Som udgangspunkt er vi i vandet hver gang - enten i svømmehallen eller i havet.

Når vi ikke er i vandet, beskæftiger vi os med den bagvedliggende forståelse af de forskellige fokusforløb og områder.

 

Et eksempel på et forløb kunne være: Åbent-vand-svømning

På land: Viden om vind, vejr, og vandforhold, kuldepåvirkling, og generelt indsigt i miljøforhold i havet.

I vandet: Svømmeteknik i hav, mental træning og tilvænning, distancesvømning.

 

På svømmelinjen er udgangspunktet altid fælles men med individuelle fokusområder, hvor du udvikler dig - sammen med andre.

 

Forudsætninger

- hvad forventer vi af dig som elev?

Vi forventer:

  • At du er kan li’ at være i vand.
  • At du er indstillet på at udfordre dig selv - fysisk og mentalt.
  • At du vil være med til at afprøve mange forskellige områder inden for vandaktiviteter i vand.
  • At du vil være med i legen, kan grine af dig selv og indgå i et forpligtende fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.

svoemning IMG 5456

Kompensation

- hvad gør vi for at alle kan være med?

Vi har mange års erfaring i at tilpasse svømmeundervisning og vandaktiviteter, så alle får udfordringer og oplevelser på trods af mange forskellige niveauer!

 

I undervisningen vil der være den nødvendige hjælp. Hjælpelærerne og hjælpemidler er der for dig med særlige behov, så du kan indgå på lige fod med alle andre.

 

Vi har en fuldt tilgængelig svømmehal, og vores havmiljø koncentreret om den store badebro er ligeledes tilgængelig for alle.

 

Praktiske forhold

- hvad har vi at gøre med?

  • Ny svømmehal med 25 m bassin, varmtvandsbassin, sauna og dampbad, 90 m vandrutschebane
  • Havmiljø med 170 m badebro, sauna og omklædning, som er vores udendørs tilholdssted
  • Livrednings- og førstehjælpsudstyr til træning og prøve
  • Våddragter
  • SUP-boards
  • + meget mere

Der er egenbetaling på certifikater og beviser erhvervet gennem undervisningen.

 

Aktiviteter i og ud af huset

- hvad gør vi?

Se under beskrivelsen under linjens ”Faglig Indhold” - øverst på siden.

Derudover vil vi tage på ture, hvor vi fx skal prøve kræfter med at svømme i en å/sø, tur til udspringsbassin, og længere ture med SUP-boards.

 

Vælg denne linje hvis du...

- hvilket udbytte får du som elev?

...vil udfordre dig selv fysisk og mentalt.

Du vil på linjen opleve, at du hurtigt bliver en god og sikker svømmer.

Du bliver bassinlivredder ved Dansk Svømmeunion, og du får mulighed for at afprøve dig selv i redningsaktioner i hav.

Du afprøver fridykning (både statisk og dynamisk dyk), hvor den mentale kamp med dig selv, vil flytte dine grænser for, hvad du selv tror er muligt.

Du vil opleve friheden ved at svømme i havet, og du vil blive udfordret på vores SUP-boards - både i balance- og styrke. Disse dele vil være tæt knyttet til den fantastiske naturoplevelse, det er at være i åbent vand.

Derudover vil du opleve et helt særligt sammenhold, som kun aktiviteter i vandet kan give.


 

FAQ

Skal jeg selv have bade-/svømmetøj med?

Ja. Vi er i vandet omkring 2 gange på en undervisningsdag. Så hav gerne flere sæt med.

 

Hvad skal jeg ellers selv have med?

Svømmebriller, håndklæder og varmt tøj.

 

Kan jeg være med selvom jeg sidder i kørestol?

Ja, vi har udstyr, der gør det muligt.

 

Skal jeg betale noget selv?

Ja, hvis du vil have et livredderbevis (100,-).

 

Kan jeg være med, selvom jeg er bange for vand eller ikke svømmer så godt?

Ja, når vi ved det, kan vi tage hensyn til dette.

 

Hvad med sikkerheden, når man er så meget i vandet? Man kan jo drukne!

Vi er meget opmærksomme på sikkerheden i vandet, og sikkerhed er en del af undervisningen. Alle undervisere på linjen er livreddere, og har erfaring med førstehjælp. Derudover uddanner vi alle elever til livreddere. Vi passer på hinanden på svømmelinjen - specielt når vi er på ‘dybt vand’.

 

Stillingsopslag:

Handicaphjælper og Hjælpelærer søges

Egmont Højskolen søger en handicaphjælper og hjælpelærer til en 23-årig pige med højresidig spastisk lammelse og epilepsi. Hun bor i Horsens og er dagelev på Egmont Højskolen, og derfor vil stillingen omfatte transport til og fra højskolen. Derudover vil der være tale om praktisk hjælp i undervisningen og personlig hjælp i pauserne. Stillingen er normeret til 35 timer.

 

Er du interesseret i stillingen kan du sende en ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Du kan også få tilsendt en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne.

Ansøgningsfristen er fredag den 28. december, og der er samtaler torsdag den 3. januar og opstart 7. januar.



  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12