Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
4.jpg
Livskraft
livskraft 021 full
Et kig ind på Egmont Højskolen

 

bev eks

Vandsportslinjen

mandag, 15. februar 2010 09:25

 

Video

- en kort præsentation af linjen i billeder og lyd

Fagbeskrivelse

 
Fagligt indhold
- hvad går faget ud på?

 

På linjen bliver du hurtigt en del af et team og oplever det fællesskab, som kendetegner linjen. Vi udforsker havets muligheder i en række forskellige fartøjer såsom sejlbåd, speedbåd og kajak. Vi har også mulighede for at snorkle, dykke og surfe. På linjen lærer du at håndtere en sejlbåd og at begå dig på havet. Når vi sejler til de omkringliggende øer finder vi en skøn vig, lægger til, spiser frokost, bader og ser på naturen og måske et par nysgerrige sæler eller marsvin.

sejladsNaturen og havet omkring os bliver emne for oplæg og samtaler. Hvordan behandler vi mennesker naturen og dens resourcer lokalt og globalt? Vi vil også diskutere de roller vi indtager i forskellige sammenhænge: Er det dig, der tager roret og styrer båden eller er du mere afventende? Er det den rolle du gerne vil have? Kunne du tænke dig at lære, at tage mere ansvar eller har du brug for at kunne slippe kontrollen og have tillid til at andre får dig sikkert i havn?

Mange store opdagelsesrejsende har startet deres nye eventyr ved at gå ombord på et skib. Vi vil se på, hvad det er, der skaber en rigtig eventyrer, og hvad der kulturelt og historisk har drevet mennesket ud på havet.

Vi tager i undervisningen udgangspunkt i dig og dine forudsætninger og sammensætter undervisningen efter det. Du behøver ikke at have sejlet før men vi skal nok finde udfordringer til dig hvis du har.

 

Undervisningsformer
- hvordan gør vi?

 

Vi vil efter en individuel samtale sammensætte et program, der tager højde for dine målsætninger og ønsker, så du målrettet kan arbejde hen imod dem.

Når vi underviser laves der ofte oplæg og fælles instruktion af holdet og derefter praktiske øvelser på og i vandet. Undervisningen foregår både individuelt og i hold.

 

Forudsætninger
- hvad forventer vi af dig som elev?

 

Vi forventer at du:
  • vil være udenfor i al slags vejr
  • vil være del af et hold når der skal løses en opgave
  • vil udfordres og er klar på at prøve noget nyt
Kompensation
- hvad gør vi for at alle kan være med?

 

Vi har udstyr på bådene, som gør at alle mennesker med handicap kan deltage i undervisningen.
Der er eksempelvis liftkraner, særligt indrettede både, sæder, flydedragter, liftsejl og andet udstyr, der alt sammen kompenserer for dit handicap.

 

Praktiske forhold
- hvad har vi at gøre med?

 

Vi holder til på havnen hvor undervisningslokalet er placeret på det lokale træskibsværft, som liger i forbindelse med skolens havnefaciliteter.
Der er 20 både af forskellig type og størrelse så du kan prøve både tur- og kapsejlads. Skolen råder desuden over udstyr til windsurf, kajak, dykning – vi går ikke ned på grej!
Der er egenbetaling på certifikater og beviser erhvervet gennem undervisningen.

 

Aktiviteter i og ud af huset
- hvad gør vi?

 

  • 2- og 3-dagesture til de nærliggende havne og øer.
  • Praktisk duelighedsbevis
  • Kapsejlads, tursejlads
  • Speedbåd, speedbådscertifikat
  • Kajak
  • Dykning og snorkling

 

Vælg denne linje hvis du...
- hvilket udbytte får du som elev?

 

.. vil have:
  • Udfordringer og oplevelser
  • Ny viden
  • Medbestemmelse og medansvar
  • Mulighed for at prøve noget nyt
  • Høj faglighed
  • Humor og hygge
  • Plads til at nyde øjeblikket
  • Sammenhold og havnekaffe

 




FAQ

Skal man selv have sejlertøj og redningsvest med?
Gerne, men vi har også noget du må låne.

Hvad skal jeg selv have med?
Gummistøvler, sovepose, hue, vanter, varmt undertøj (ski-undertøj).

Kan jeg være med selv om jeg sidder i kørestol?
Ja, vi har udstyr og både der gør det muligt.

Skal jeg betale noget selv?
Ja, hvis du vil have et duelighedsbevis eller speedbådscertifikat.

Kan jeg være med selv om jeg er bange for vand?
Ja, når vi ved det kan vi tage hensyn til det?

Kan båden vælte?
Nej (kom og få forklaringen :-) )

Stillingsopslag:

På højskole som assistentelev?

Hvis du har lyst til at gå på højskole og samtidig være assistent for en anden elev, så kan du ansøge om et assistentjob. Der er ledige stillinger til det kommende semester, som starter onsdag den 1. august.

Ansøgningsfrist: søndag den 3. juni.

Samtaler finder sted: søndag den 10. juni kl. 11.00.

Du kan læse mere om højskolens hjælperordning her: BPA. Du kan lave en online-ansøgning her: online-ansøgning.



  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12