Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
5.jpg
Livskraft
livskraft 021 full
Et kig ind på Egmont Højskolen

 

bev eks

Moderne tider

mandag, 15. februar 2010 20:18

I årene efter nybyggeriet kom der rigtig vind i sejlene på Egmont Højskolen, som den nu hed. Elevtallet steg og skolen var en succes. Men det hårde arbejde gennem årene og de nye tider med bl.a ungdomsoprør (det kom også til Hou..), gjorde, at Oluf Lauth i 1972 overlod forstanderposten til Erik Anderson. Oluf brugte i årene derefter meget tid på at arbejde for bedre vilkår for handicappede, skrive artikler i aviserne samt at være redaktør på Danmarks Radios sociale brevprogram "Nogen at tale med". Oluf Lauth døde i 1990.
En af forandringerne på skolen i de nye tider var, at skolens formål i 1970 blev ændret til at være "en skole for alle - med et særligt ansvar overfor mennesker med fysisk handicap". Denne integrationstankegang fungerer idag, men har sandelig ikke altid gjort det. Skolen har gennem hele sin historie arbejdet på at forbedre forholdene for mennesker med handicap gennem oplysning og uddannelse. Dieter Küssner blev ny forstander i 1979 og afløstes i 1985 af Ejvind Mortensen, og begge fortsatte dette arbejde, som i dag videreføres af den nuværende forstander Ole Lauth, søn af Oluf Lauth.
En af flere nyskabelser under Ole Lauth, der har været forstander siden 1991, er, hvad vi i daglig tale kalder vores "hjælperordning, læs mere under afsnittet BPA. Ordningen muliggør, at elever, der har et fysisk hjælpebehov, kan modtage den nødvendige hjælp af andre elever, der ansættes hertil. Så udover at være højskoleelever på lige fod, indgår eleverne altså i et gensidigt forpligtende forhold, hvilket er meget udviklende for begge parter - men også krævende.
Egmont Højskolen har næsten gennem hele sin historie til stadighed udvidet sine bygninger og sit elevtal, men vi ved kun alt for godt, at dette hurtigt kan ændre sig. I de senere år har højskolebevægelsen haft det vanskeligt, og en del skoler har måttet lukke. Selv hæderkronede institutioner som Rødding Højskole og Askov Højskole har haft svære tider, så vi er ikke fredet på nogen måde.
Det er svært at spå om fremtiden, men vi kan glæde os over, at Egmont Højskolens historie har handlet om medmenneskelighed, hårdt arbejde  og succes.
toforstandere
Dieter Küssner og Ejvind Mortensen

Stillingsopslag:

Ansøg som hjælperelev

Hvis du har lyst til at gå på højskole og samtidig være hjælper for en anden elev, så er der ledige stillinger til det kommende semester, som starter søndag den 7. januar.

Du kan læse mere om højskolens hjælperordning her: BPA. Du kan lave en online-ansøgning her: online-ansøgning. Du kan også kontakte Karin Busk Sørensen direkte på 51292530.



Åbne Arrangementer:

Egmont Højskolens historie

Onsdag d. 24. Januar kl. 19:30.

Ved forstander ole Lauth.

Forstander Ole Lauth var med da Egmont Højskolen blev startet af hans forældre i 1956. Ole fortæller om skolens historie og om de værdier, som Egmont Højskolen bygger på.

Fra skoletræt til egen chef

Onsdag d. 31. Januar kl. 19:30.

Ved jamil Mehdi.

Jamil tager med sit personlige foredrag deltagerne med på en skarp og inspirerende fortælling om sin barske opvækst, som søn af to forældre, der flygtede fra det dengang borgerkrigsramte Libanon.

Læs mere …

Fremtidens Internet - klik for at genstarte...

Onsdag d. 7. februar kl. 19:30.

Ved højskolelærer Hans Otto Lunde.

Internettet er den største teknologiske og samarbejdsmæssige bedrift, der er gennemført på denne side af 2. verdenskrig. Man glemmer i det det daglige let, hvor fantastisk et værktøj det er, og hvor godt det fungerer. Men der er nogle problemer, som presser sig på.
Læs mere …

Kunsten at rumme og dele de svære tanker om døden

Onsdag d. 21. februar kl. 19:30.

Ved Sygehuspræst Ruth Østergaard Paulsen

Ruth har været sygehuspræst i 17 år og møder dagligt mennesker som pludselig bliver nødt til at forholde sig til døden. Hun har haft utallige samtaler med både syge, dødende og deres pårørende, og har erfaret at vi mennesker generelt har meget svært ved at tale sammen om de svære ting.
Læs mere …

  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12