Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
1.jpg
Livskraft
livskraft 021 full
Et kig ind på Egmont Højskolen

 

bev eks

Case: Marcus og Frederik

fredag, 26. december 2014 14:09

 

Marcus og Frederik begyndte på højskolen i august 2014. Marcus er for første gang flyttet hjemmefra, og han fyldte 18 år i august måned. Både Marcus og Frederik har været i fuld gang med højskolelivet siden: de fester, hygger, får nye kammerater og prøver nye fag af. De er begge rigtig godt tilfredse med deres højskoleliv.

 

Marcus og Frederik får en interview-pause fra træningen

 

Marcus og Frederik er også godt tilfredse med hinanden og godt for det! Marcus har kun én assistent og det er Frederik. Frederik arbejder hos og med Marcus hver eneste dag - alle ugens dage. At have fælles interesser kan være en fordel. 

De valgte derfor også Bevægelseseksperimentariet, fordi de begge meget gerne vil bevæge sig og de kan begge godt lide at være i træningsrummet. På den måde er de et godt eksempel på, at det kan være relevant at understøtte en fælles interesse som en del af arbejdsrelationen. Det var de begge interesserede i at få afprøvet.

 

Marcus i gang med håndvægtene Frederik foretrækker vægte fremfor teknologiske sidespring


Og hvordan har det så fungeret i praksis på faget og i fritiden?

Begge er enige om, at faget har givet bedre indblik i, hvordan man kan træne sammen. Frederik har været lidt overrasket over, at der har været så meget snak i faget. Han havde forventet mere aktivitet. Faget er bygget op over dels den praktiske udførelse af aktivitet, men handler også at samle op på, hvordan det går i de forskellige teams.
Derudover har den teknologiske del “taget tempo’et” ud af undervisningen, når eleverne er blevet sat ind i TechnoGyms maskiner og tilhørende app’s.

 

Men et klokkeklart bevis på, at Bevægelseseksperimentariet virker efter hensigten er Marcus’ oplevelse af, at han nu selv vil kunne tage i et træningscenter et andet sted og bruge maskinerne. Dels fordi han nu kender og har afprøvet forskellige maskiner, dels fordi han har fået lavet træningsprogrammer og endelig fordi, han ved med hvilke tilpasninger, han kan deltage.

 

Marcus træner 5 dage om ugen i træningsrummet. Frederik er ikke længere altid med. Marcus får hjælp fra andre af højskolens elever i rummet, fordi han kan forklare, hvad han skal have en hånd til. Det betyder ikke, at Marcus ikke har brug for at kunne få hjælp i rummet og klare det hele selv. Men det betyder, at han ved hvordan.

 

Marcus har færre smerter efter, at han er begyndt at træne fast Frederik håber på endnu et semester på Egmont

 

Semesteret er ved at lakke mod enden. Marcus har ansat en ny assistent. Det var et ønske til ansættelsessamtaler med Marcus, at den nye assistent skulle være interesseret i at gå i træningsrummet med Marcus.
Frederik har søgt som assistent igen og venter på at komme til nye samtaler. Han vil gerne blive et semester mere på højskolen, inden han skal i gang med sin uddannelse.

 

Livet går videre. Marcus har fået stor glæde af at kunne træne. Det er vigtigt for hans krop. Selv siger Marcus, at han træner for at få musklerne. Det ser godt ud, mener han.

Virkeligheden er heldigvis også den, at han oplever at have færre smerter, som han ellers var meget plaget af, inden han begyndte på Egmont.


Om det er træningen, fællesskabet, glæden eller hvad det er, er svært at sige. Men Marcus er selv overrasket over det og meget glad.

 

Stillingsopslag:

Ansøg som hjælperelev

Hvis du har lyst til at gå på højskole og samtidig være hjælper for en anden elev, så er der ledige stillinger til det kommende semester, som starter søndag den 7. januar.

Du kan læse mere om højskolens hjælperordning her: BPA. Du kan lave en online-ansøgning her: online-ansøgning. Du kan også kontakte Karin Busk Sørensen direkte på 51292530.



Åbne Arrangementer:

Egmont Højskolens historie

Onsdag d. 24. Januar kl. 19:30.

Ved forstander ole Lauth.

Forstander Ole Lauth var med da Egmont Højskolen blev startet af hans forældre i 1956. Ole fortæller om skolens historie og om de værdier, som Egmont Højskolen bygger på.

Fra skoletræt til egen chef

Onsdag d. 31. Januar kl. 19:30.

Ved jamil Mehdi.

Jamil tager med sit personlige foredrag deltagerne med på en skarp og inspirerende fortælling om sin barske opvækst, som søn af to forældre, der flygtede fra det dengang borgerkrigsramte Libanon.

Læs mere …

Fremtidens Internet - klik for at genstarte...

Onsdag d. 7. februar kl. 19:30.

Ved højskolelærer Hans Otto Lunde.

Internettet er den største teknologiske og samarbejdsmæssige bedrift, der er gennemført på denne side af 2. verdenskrig. Man glemmer i det det daglige let, hvor fantastisk et værktøj det er, og hvor godt det fungerer. Men der er nogle problemer, som presser sig på.
Læs mere …

Kunsten at rumme og dele de svære tanker om døden

Onsdag d. 21. februar kl. 19:30.

Ved Sygehuspræst Ruth Østergaard Paulsen

Ruth har været sygehuspræst i 17 år og møder dagligt mennesker som pludselig bliver nødt til at forholde sig til døden. Hun har haft utallige samtaler med både syge, dødende og deres pårørende, og har erfaret at vi mennesker generelt har meget svært ved at tale sammen om de svære ting.
Læs mere …

  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12