Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
1.jpg
Livskraft
livskraft 021 full
Et kig ind på Egmont Højskolen

 

bev eks

Koncert med Dissing og Andersen

fredag, 14. oktober 2016 12:19

Egmont Højskolens hal blev fyldt godt op, da Benny Andersen og Povl Dissing m. band gav koncert onsdag d. 12. oktober.


Et par af de største koryfæer indenfor dansk viseskrivning og -sang – Benny Andersen og Povl Dissing – gæstede onsdag d. 12. oktober Egmont Højskolen, og udover skolens 200 elever samt en stor del af personalet, havde flere end 200 personer indløst billet til arrangementet. Med over 500 publikummer var hallen godt fyldt op.

 

En fyldt Egmont-hal tager imod Povl Dissing og Benny Andersen med band.

En fyldt Egmont-hal tager imod Povl Dissing og Benny Andersen med band.

 

Koncerten var et led i efterårets fejring af Egmont Højskolens 60 års jubilæum, men det tal trumfede de optrædende på scenen med deres gennemsnitsalder på lidt over 69 år.
Udover Benny Andersen (86 år) og Povl Dissing (78 år) bestode ensemblet af bassisten Jens Jefsen (70 år) samt Mads Lund (43 år) på trommer.

 

Povl Dissing – her med hat, som røg af og på i løbet af koncerten.

Povl Dissing – her med hat, som røg af og på i løbet af koncerten.

 

Alder ingen hindring

Alderen trykkede dog ikke i den musikalske udfoldelse, som udspillede sig henover den ca. to timer lange koncert.
Nok er både Benny Andersen og Povl Dissing blevet ældre, men når de optræder, er det vellyden fra de sikre piano-hænder og den genkendelige Dissing-vokal man som tilhører fokuserer på, mens man stille nynner med på de mange velkendte og elskede sange.

 

Hoved og hænder fejler ikke noget hos 86-årige Benny Andersen, der her vrænger ansigt ad Povl Dissing under fremføreslen af en af Svantes Viser.

Hoved og hænder fejler ikke noget hos 86-årige Benny Andersen, der her vrænger ansigt ad Povl Dissing under fremføreslen af en af Svantes Viser.


Imaginære gæster
På højskolen synger vi ofte Benny Andersens sange til både morgensang og ved andre lejligheder, så for de fleste tilhørere var en stor del af repertoiret velkendt.
I både første og andet sæt af koncerten var en imaginær femte person inviteret med på scenen, idet sange og causerier henholdsvis omhandlede den folkekære Svante samt den »Benny-Andersen-kære« Rosalina. Alt sammen ledsaget af Jens Jefsens blide bas og Mads Lunds legende dans på trommerne.

 

Jens Jefsen med sin bas, som han har spillet på siden 1968.

Jens Jefsen med sin bas, som han har spillet på siden 1968.

 

Mads Lund leverede legende og lækkert tromme-akkompagnement.

Mads Lund leverede legende og lækkert tromme-akkompagnement.

 

 

Stillingsopslag:

Forstander søges

2017 08 13 Forstanderjob Politiken lille

 

Da skolens forstander igennem 26 år, Ole Lauth, ønsker at gå på pension, søger vi ny forstander til Egmont Højskolen, danmarks største og meste rummelige højskole.

 

Til stillingen hører bl.a.:

200 glade elever i alle former og farver

• 130 engagerede medarbejdere

• Solid økonomi

• Fremragende fysiske rammer og omgivelser

 

Læs mere …

Åbne Arrangementer:

Om senhjerneskader og psykisk sundhed for unge efter erhvervet hjerneskade

Onsdag d. 23 august kl 19.30

ved cand.psych. Katrine Larsen.

Katrine modtog i april 2017 en forskningspris ved Aalborg universitet på 100.000 kr. for dette speciale. Til arrangemenget fortæller hun om sit speciale der handler om psykisk sundhed for unge danskere der rammes af en hjerneskade. Hun vil bl.a. introducere jer til begrebet senhjerneskade, rehabilitering og typiske følgevirkninger af hjerneskade.

Læs mere …

Håbet som drivkraft

Onsdag d. 30 august kl 19.30

Ved politiker, tidligere folketingsmedlem og minister Villy Søvndal.

De personlige oplevelser og anekdoter er den røde tråd gennem Villy Søvndals fortælling, der begynder i barndomshjemmet i Linde ved Struer og tager læseren med på rejser i hele verden gennem nedslagspunkter i kalenderen fra tiden som udenrigsminister. Vi går ud på aftrædelsen - og perspektiverer til, hvad der er sket siden i verden. Det nytter at gøre noget, er budskabet i "Hav tålmodighed", og Villy Søvndal tager læseren med ind bag facaden i international politik og fortæller historien om verdens sande tilstand i dag - og hvor verden bevæger. For verden er i den længste fremskridtperiode nogensinde, - et giver grokraft for håbet.



Riis ekspeditionen

Onsdag d. 6 september kl 19.30

ved Riis ekspeditionen.

Riis-ekspeditionen er historien om Jacob Riis-nielsen som sammen med 6 gode venner ville bestige Norges højeste bjerg Galdhøpiggen i kørestol.
Foredraget handler om hvordan drengene gik fra at have en idé til at forsøge at gøre det i virkeligheden.



Folkets forår 1848

Onsdag d. 27. september kl 19.30

Ved Steen Ole Hedelund Jørgensen.

1848 blev uroligt i det meste af Europa. Folket rejste sig mod enevælden, og opstanden førte i mange europæiske lande til folkestyre.
I Danmark kulminerede det i marts, hvor den enevældige konge trådte tilbage. Det udløste borgerkrig i Danmark i tre år, men også den første frie grundlov og folkestyre. Steen Ole Hedelund Jørgensen fortæller om sin bog ”Folkets forår 1848”.



  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12