Stillingsopslag

Kontorelev søges

Kunne du tænke dig et spændende uddannelsesforløb i administrationen på en af Danmarks største højskoler, hvor få dage er ens? Er du serviceminded, engageret og vild med tal og økonomi? Så læs videre, for så er det måske netop dig vi søger.

Som kontorelev i Egmont Højskolens administration vil du få et grundigt kendskab til de administrative opgaver på en højskole og samtidig indblik i administrationen af et feriecenter og en svømmehal. Du bliver
en del af vores administrative team på 5 og du vil have dit skrivebord på vores forkontor, hvor mange elever og kolleger vil komme forbi i løbet af dagen. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare det forkromede overblik selv med mange forstyrrelser og at du trives med at yde service af høj kvalitet.

Dine arbejdsopgaver vil være mange og du vil få indblik i alle administrative arbejdsgange i forbindelse med vores højskole – lige fra eleverne optagelsessamtale og opstart og til afslutning af opholdet f.eks:

  • Højskoleadministration og indblik i lovkrav på højskoleområdet
  • Elevkontakt
  • Telefon- og mailbetjening
  • Økonomifunktion, så som bogføring, fakturering, debitor-/kreditorstyring, regnskab og løn
  • Bookingprocedure og afregninger af både feriecenter og svømmehal


Vi forventer, at du

  • har relevant uddannelse og kompetencer
  • er initiativrig og nysgerrig
  • udviser modenhed og er klar på at tage ansvar for egne opgaver
  • kan arbejde struktureret og effektivt – også i en travl og til tider kaotisk hverdag
  • har en positiv tilgang til dit arbejde og din omverden
  • har lyst til en arbejdsplads hvor vi arbejder med mange forskellige mennesker


Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning med CV og eksamensbeviser til .
Vi ønsker en ny elev hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til os på tlf 8781 7900.

Ansøgningsfrist:
lørdag 20. maj 2023

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved fortsat brug af siden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik.