Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
1.jpg

Vi kom hjem som et hold

Efterårets studietur er afsluttet. Nyansatte højskolelærer, Kim Asmussen, var af sted sammen med to andre lærere samt en flok elever.
KimAsmussen_350

Turen gik til Amsterdam. Hotellet var ikke kørestolsegnet, så det gav en del fysiske udfordringer for eleverne i kørestol og deres assistenter.  Som lærer, der var med på studietur for første gang, ser Kim dog, at den sociale udfordring er den største og mest lærerige for eleverne.

 

”Eleverne boede på 2- og 5-mandsværelser. Mange er dem er vant til at have deres værelse helt for sig selv. Nu er de nødt til at få det til at fungere, selvom de bor sammen med en der skal vendes, en der snorker, eller en der ofte skal op for at tisse. Den tætte måde at være sammen på, tror jeg man lærer meget af,” siger Kim Asmussen.

 

Processen med at være så tæt sammen er sjældent uden problemer. For lærerne betød det, at det var nødvendigt at være opmærksom på, hvordan eleverne havde det indbyrdes.

 

”Som lærer ligger der en stor udfordring i, at gå ind i de gnidninger, der opstår i løbet af ugen. Det er helt tydeligt, at eleverne, jo længere vi når på turen, får et stigende behov for at snakke med os lærere. Så er udfordringen at finde ud af, hvorfor de har konflikter,” fortæller Kim og fortsætter:
”Men i løbet af turen skete der en stor udvikling. Vi tog af sted på studietur som 30 mennesker, men kom hjem som et hold”.

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12