Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
5.jpg

Tina trives på skærmen

Der er hektisk aktivitet i medielokalet. En gruppe af eleverne sidder og klipper en nyhedsudsendelse færdig. Den skal snart vises for alle de andre elever ved en morgensamling. Tina Isabella Nielsen iagttager sig selv på skærmen, mens en hjælpelærer sidder klar ved computeren til at klippe og redigere.

 

Billede af Tina Isabella Nielsen


”Det har været spændende at få lov at være interviewer og studievært. Efter Egmont Højskolen vil jeg gerne søge ind på Tv Glad og så er det, jeg har prøvet her, en god erfaring jeg har fået”, siger Tina Isabella Nielsen.

Produktionen af udsendelsen er en lang proces, men nu er den ved at være slut. Den første nyhedsudsendelse kan snart vises for skolens øvrige elever ved en morgensamling. Tina Isabella er spændt på, hvordan de andre elever på højskolen vil tage imod udsendelsen. En udsendelse der i høj grad handler om eleverne selv.

”Hver morgen har vi holdt møde, hvor vi har talt om hvad vi skulle producere. Vi har lavet noget om de andre linjer, så udsendelsen handler om livet på højskolen”, fortæller Tina Isabella.
Processen har ud over det konkrete arbejde også været en læring i samarbejde. På redaktionsmøderne er nyhederne blevet valgt ud og planlagt. Ting er blevet diskuteret igennem også udsendelsens navn.

Efter idéerne var kommet på bordet, måtte der en demokratisk afstemning til. Nu glæder Tina Isabella Nielsen og de andre elever på holdet sig til at kunne vise første udsendelse af GO’ Morgen Egmont!

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12