Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
6.jpg

Udenrigsministeren hylder Egmont Højskolens værdigrundlag

Udenrigsminister Villy Søvndal lagde stor vægt på Egmont Højskolens centrale begreber myndighed, værdighed og solidaritet, da han lørdag holdt foredrag på højskolen i forbindelse med det årlige elevstævne.

 

Med eksempler fra sine egne oplevelser som både ung rygsæk-rejsende og som Danmarks udenrigsminister, fortalte Villy Søvndal om, hvordan han oplever, at verden langsomt men sikkert er ved at ændre sig i en mere demokratisk og solidarisk retning.

 

Villy Søvndal taler ved elevstævnet

 

”De spirende demokratier i blandt andet nordafrika er udtryk for, at tingene går i den rigtige retning. Det tog også lang tid for os i den vestlige verden at indføre stabile demokratier, så derfor kan vi ikke forvente, at de i fx Libyen kan klare det på et enkelt år,” sagde udenrigsministeren.

 

Villy Søvndal taler ved elevstævnet

 

Inden foredraget havde forstander Ole Lauth vist Villy Søvndal rundt i skolens nye svømmehalsbyggeri. Villy Søvndal har tidligere besøgt Egmont Højskolen, og han var i 2005 med til at bevilge penge fra satspuljemidlerne til det nye byggeri.

 

villy rundvisning 350px

 

Ved besøget fik udenrigsministeren lejlighed til at se, hvordan planerne føres ud i livet og bliver til konkrete bygninger, og det var han tydeligt begejstret for:

 

”Tillykke med jeres flotte nye hal, og med den nye svømmehal. Jeg er sikker på at rigtigt mange mennesker får glæde af de nye muligheder.”

 

 

 

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12