Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
2.jpg

Jeg er vild med fart over feltet

Egmont Højskolens elever drager på studietur i denne uge. Turene går til forskellige destinationer i Danmark. Juliane Bøgelund Thomsen skal til Vestjylland, nærmere bestemt Struer, hvor hun specielt ser frem til én særlig oplevelse.

 

En dag skal vi ud at surfe. Det er jeg spændt på. Jeg er nysgerrig efter, hvordan det kan lade sig gøre at surfe, når man sidder i kørestol. Det er noget med, at man skal ligge på surfbrættet. Jeg glæder mig vildt til det, for jeg er vild med fart over feltet. Alligevel tror jeg det vil overskride nogle af mine grænser. Men også at jeg vil finde ud af, at jeg kan mere end jeg tror,” fortæller Juliane Bøgelund Thomsen.

 

Juliane glæder sig til godt sammenhold på studieture
Juliane glæder sig til godt sammenhold på studieture

 

En koncert med Søren Huss, et besøg i nationalparken og en aften i et wellnesscenter er nogle af de andre oplevelser, eleverne får i Struer.

Juliane peger på, at fællesskabsoplevelsen er en af de største goder på studieturen:

I efteråret går studieturene til steder i Danmark, hvilket jeg var ret negativ over til at begynde med. Men da jeg så tænkte efter og fandt ud af, at vi alligevel får nogle fede oplevelser, og at det er sammenhold der er det væsentlige, så synes jeg det er udmærket. Vi er jo afsted i mindre grupper, så jeg tror, man kommer til at snakke sammen på en anden måde og med nogle elever, man normalt ikke taler med. Så jeg tror en studietur giver større sammenhold på højskolen. Der opstår også anderledes situationer end her på skolen, og så må vi jo hjælpe hinanden,” siger Juliane Bøgelund Thomsen.

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12