Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
3.jpg

Vandremarathon er en fælles præstation

Ugen før efterårsferien tager 125 af Egmont Højskolens elever på vandremarathon. Det er en vandretur på 42 kilometer over 2 dage. For mange er det en personlig udfordring, men det er først og fremmest følelsen af fællesskab, der tæller.

 

vandre 04 img 5370 350px

 

 

 ”På Egmont er marathonet en fælles præstation. Det handler ikke kun om, at man fuldfører sit eget mål, men at man hjælper med til, at alle gennemfører. Og der klappes af alle, som kommer i mål, uanset hvor langt de har gået. Alle får en succesoplevelse der bunder i, at de har nået deres personlige grænse og mål. Men det har kun kunne lade sig gøre gennem den fælles indsats”, fortæller lærer Johannes Schønau.

 

vandre 01 img 5509 350px

 

Den enkelte skal selv sætte personlige mål. Mange af de elever, der også er assistenter, kan sagtens overskue at gå turen. For dem gælder det, at når de så skal sørge for, at alle kommer med og dermed skal skubbe en medelev med handicap, så bliver det en helt anderledes og større udfordring.

 

vandre 03 img 5826 350px

 

”For elever med handicap gælder det om at kunne gå eller køre så langt som muligt på sædvanlig vis. Hvis en elev normalt går, så giver det mere mening at gå så langt han/hun går end at eleven får et hjælpemiddel. For det er den personlige udfordring, der er vigtig”, siger Johannes Schønau.

 

vandre 02 img 5650 350px

 

Der overnattes på halvvejen. Skolen har lejet en spejderhytte, men for de langt de fleste gælder det, at de skal overnatte i bivuakker. Det kan være en udfordring for mange. Dog er der mulighed for at tage særligt hensyn.

 

”På lejrpladsen er der en lejrhytte, så hvis man har særligt brug for det, kan man overnatte indendørs i hytten. Nogle meget få elever med helt særlige behov kører vi hjem til skolen, hvor de overnatter”, fortæller Johannes Schønau.

 

vandre 05 img 6009 350px

 

Den personlige udfordring kan man kun opleve, når man selv har valgt at tage udfordringen på sig. Derfor er vandremarathonet en valgmulighed for eleverne. Det er et vigtigt element i konceptet.

 

”Det er vigtigt at vandremarathonet er frivilligt. Det er en stor succes, så når vi kommer hjem hvert år er der altid nogen kollegaer der foreslog, at det skal være for alle elever. Men det mener jeg ikke, for hvis alle var tvunget til at være med, blev det ikke den personlige udfordring. Og det er vigtigt, at det er en personlig udfordring for den enkelte. Det er et succeskriterie, at alle er glade og høje, når vi kommer hjem”, siger Johannes Schønau.

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12