Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
5.jpg

Kina - Udfordringer og Muligheder

Som et led i forårssemesterets grundlovsfejring, havde vi onsdag d. 4. februar besøg af journalist Mette Holm, der har et indgående kendskab til forholdene i verdens folkerigeste nation Kina.

Omdrejningspunktet for Mette Holms foredrag var Kinas demokrati, og tilhørerne fik en komprimeret lektion i nogle af de historiske begivenheder, der har defineret nutidens Kina.

Mette Holm i skolens hal

 

Med udgangspunkt i egne erfaringer fra rejser i landet fortalte Mette Holm om, hvordan flere af Kinas mindretal lever et nogenlunde godt og trygt liv, mens myndighederne bruger den internationale krig mod terrorisme til at undertrykke andre mindretal - bl.a. tibetanerne og mongolerne.
Mette Holm fortalte også, hvordan hun selv har oplevet besværligheder ved at rejse i Kina, da myndighederne ikke altid vil give indrejsetilladelse - særligt ikke til de delstater, som kineserne ikke behandler helt godt - herunder Tibet.

Højskolens elever fyldte det meste, men også en del folk fra byen var mødt frem

 

Spørgelysten efter selve foredraget var stor - ikke mindst blandt de elever, der selv skal på studietur til Kina her i foråret. Spørgsmålene omhandlede alt fra storpolitiske forhold til helt dagligdags tips til, hvordan man som turist lettest kommer i dialog med den menige kineser.

 

Efter foredraget svarede Mette Holm på spørgsmål

 

 

Senest opdateret: fredag, 6. februar 2015 13:43
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12