Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
3.jpg

Skolens solcelleanlæg fylder 1 år!

Den 1. maj 2014 gik det første tag med solceller online på højskolen.
Siden har vi produceret strøm med ganske få problemer. Dog har Langhuset været ude af drift i nogle måneder, da panelerne simpelthen var ved at falde ned!! De er af tagtekniske grunde limet på, og det har ikke været gjort helt rigtigt. Leverandøren arbejder på sagen og får det forhåbentlig snart løst.
Men ikke desto mindre har vi produceret 218505 KwH, kilowatttimer, på det forløbne år.

Du kan se detaljer om vores produktion af solcelle-elektricitet her.

 

Overblik over højskolens solcelle-anlæg

 

Energistyrelsen siger, at en typisk dansker bruger 1.568 KwH på et år, så vores produktion svarer til omkring 139 "typiske" danskere, hvis der findes sådan nogle.
Det kan ikke dække højskolens el-forbrug, men det er et rigtig stort skridt på vejen til at blive en mere klima- og miljøbevidst højskole. Vi skal også blive bedre til at spare på energiforbruget, hvilket vi vil bestræbe os kraftigt på i den kommende tid. Bl.a er vi i gang med at kigge på en omlægning til led-belysning alle de steder, hvor det kan lade sig gøre.
Verden udenfor højskolen skal i fællesskab have løst vores klima/energi-problem og det er en kæmpe opgave, der kan virke uoverskuelig. Men det SKAL gøres, hvis vi ikke vil ødelægge de fremtidige generationers chance for at få et ordentligt liv. Der er heldigvis nogen, som ikke fortvivler, og en af dem hedder Elon Musk. Her kan du se hans bud på, hvordan vi måske helt og aldeles kan eliminere vores afhængighed af fossile brændstoffer i fremtiden.


elon musk
Elon Musk præsenterer Powerwall

Skal vi se at komme i gang, eller hvad?

Senest opdateret: lørdag, 2. maj 2015 15:05
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12