Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
1.jpg

Fra hvid kittel til træ og stemmejern

Det var egentlig meningen, at Sabrina Gonzales kun skulle være på Egmont Højskolen et semester, og at hun derefter ville begynde på sygeplejerskeuddannelsen.

Et semester blev til tre, og da hun valgte faget Skrueakademiet, blev den hvide kittel skiftet ud med fascinationen af værktøjets mange muligheder.


Da jeg valgte Skrueakademiet på mit andet semester, havde jeg ingen erfaring med værktøj, maskiner eller materialer. Det var blot nysgerrighed der drev mig ud i værkstedet. Jeg oplevede ret hurtigt, at tilgangen og stemningen i Skrueakademiet tiltalte mig. Det var super motiverende med de mange muligheder. For ligesom med alt andet på Egmont, var det kun fantasien der satte grænser,” fortæller Sabrina Gonzales.


Sabrina Gonzales arbejder med træ

Sabrina i gang i værkstedet


Uddannelse som snedker

Her tre år efter er Sabrina i gang med at tage snedkeruddannelsen. Hun opdagede simpelthen, at de muligheder for at bruge sin fantasi, som håndværkerfaget giver, lige var hende.

 

En af de ting der fascinerede Sabrina mest var, at det både var muligt at arbejde med små og store ting. Det gælder helt konkret, men også i overført betydning var der plads til at tænke og udrette noget stort.

Sammenlignet med andre kreative værksteder, oplevede jeg at snedkeri passer godt til mit temperament. Det er en dynamisk praksis, hvor størrelsesformatet man arbejder i svinger fra stort til helt småt. Ydermere giver det mig lykke, at skabe noget med mine egne hænder. Det gør man i det traditionelle håndværk, det æstetiske udtryk og ved at arbejde i balance med materialerne. Det er da lykken!” jubler Sabrina Gonzales.

De tre lærere på faget var med til at åbne mulighederne op og få eleverne til at tænke stort. Stemningen på værkstedet gjorde, at Sabrina oplevede, at alt kunne lade sig gøre.

Hverken Peder, Bertil eller James stod tilbage for krævende eller overambitiøse projekter. Derimod blev det til tider et fællesprojekt i hele værkstedet at løse tingene på de mest kreative faconer. Generelt oplevede jeg, at projekter jeg troede var store og komplekse, ofte endte med at være ganske ligetil,” siger Sabrina Gonzales.

 

Sabrinas snedkererede træhammer
Sabrinas snedkererede træhammer


Vil se muligheder
Skrueakademiet var med til at få Sabrina til at se, at det, hun skulle arbejde med, var et område, hvor hun kunne se muligheder frem for begrænsninger. Det skete, da de skulle arbejde med ting, der var smidt ud, men som sagtens kunne anvendes til noget andet.

Min pointe er, at jeg synes, det er rigtig fedt at få lov til at se bort fra alle de begrænsninger, der måtte være i materialer og håndværk, – at forsøge sig frem og se hvad man kan opnå. Det mener jeg, jeg har oplevet i Skrueakademiet,” siger Sabrina Gonzales.

Senest opdateret: torsdag, 7. april 2016 16:32
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12