Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
4.jpg

Velkomst i fællesskabets tegn

Godt 200 forventningsfulde elever sidder klar i spisesalen. De er stadig lidt stakåndede efter folkedansen i hallen. Nu er de klar til at høre forstanderns velkomsttale. Denne gang er nogle lidt mere spændte end ellers, - for det er jo den nye forstander....

 

IMG 6647

 

“Tor Nørtranders og Søren Hermannsen har skrevet bogen Fælledskab = fælled + fællesskab Fælledskab er det gamle ord for fællesskab, men forfatterne peger på, at der er en dybere betydning af ordet. Det betyder, at man har lige adgang til det, som skaber fællesskabet. Der er ingen, som ejer det, som er fællesskabskabende. Det gælder for eksempel sprog, natur og kærlighed,”  Indleder forstander Søren Møllgaard Kristensen sin tale.


Søren Møllgaard Kristensen fortsatte med at give nogle eksempler på, hvad der var vigtigt for fællesskabet. Han pegede på, at ånd er afgørende fællesskabet. Det er den fælles ånd, som gør at vi bliver dannet som mennesker. Dannet gennem både selvindsigt og selvudsigt.


“Selvindsigt er vigtig, men selvudsigt er også afgørende. Selvudsigt får vi, når vi formår at lytte til den anden persons historie og livsvilkår, og bliver bevæget af det. Det er der, hvor vi forstår hinanden og os selv på en ny måde. Det er der rig mulighed for på Egmont Højskolen”, sagde Søren Møllgaard Kristensen


Eleverne blev opfordret til at tage del i det fællesskab, hvor frihed, solidaritet og selvbestemmelse er grundværdier. Et fællesskab, hvor man ser fejl som noget, vi lærer og får fremdrift af.


“Så velkommen til Egmont Højskolen. Velkommen til fællesskabet, hvor vi tør dele med hinanden, fordi det tør vi så længe, der er tro og tillid mellem os”.

Senest opdateret: torsdag, 2. august 2018 13:38
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12