Darwin og danskerne

Onsdag d. 17. april 2013 kl. 20:00

Hvordan blev Charles Darwins udviklingslære modtaget i Danmark fra begyndelsen af 1860 til 1914, hvor teorien var blevet allemandseje?

 

hommediaCharles Darwin, 1868.Onsdag d. 17. april 2013 kl. 20:00

Hvordan blev Charles Darwins udviklingslære modtaget i Danmark fra begyndelsen af 1860 til 1914, hvor teorien var blevet allemandseje?

 

Dette foredrag vil fortælle historien om, hvordan Charles Darwins udviklingslære blev modtaget i Danmark fra begyndelsen af 1860, da den første kopi af On the Origin of Species (1859) blev bladret igennem i København, til 1914, hvor teorien var blevet allemandseje og en uomgængelig del af både den naturvidenskabelige verden og populærkulturen. Foredraget vil særligt fokusere på, hvordan førende fraktioner inden for folkekirken reagerede på, hvad der i folkemunde blev benævnt ’abeteorien’. Det vil således blive vist, hvordan grundtvigianere fra 1880’erne legitimerede udviklingslæren gennem en særlig tolkning af N.F.S. Grundtvigs arv og en principiel skelnen mellem tro og viden, mens evangeliske studentergrupper i København tog stærkt afstand til darwinismen, og Indre Mission på landet praktisk talt ignorerede den.

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40