Foredrag om mindre madspild med Selina Juul

Onsdag d. 28. okt. 2015 kl. 19:30

V. Årets Dansker Selina Juul

Er verden ved at gå under og civilisationen truet? Mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand - eller rundt regnet to kloder - skal vi ifølge FN bruge om blot 20 år bruge for at understøtte menneskehedens forbrug. Og i 2050 skal vi ifølge FN producere 70% mere mad end vi gør i dag, hvis alle mennesker skal have mad. Men allerede i dag producerer vi globalt madspild, der kunne at brødføde 3 mia. mennesker - mens 1 mia. mennesker sulter. Problemer som massive klimaforandringer, stigende verdensbefolkning og øget mangel på ressourcer truer vores civilisations fremtidige overlevelse. Men kan vi nå at gøre noget, før det er for sent? Mød Selina Juul og bliv klogere på fremtiden, overforbrug, stigende verdensbefolkning, massive klimaforandringer og mangel på ressourcer - og få et bud på, hvordan vi som civilisation kan sikre vores fremtidige overlevelse. Selina Juul er Danmarks førende ekspert på madspild og er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad - Danmarks største bevægelse mod madspild. Hun er også vinder af Nordisk Råds Natur- og miljøpris, ALT for damernes Kvindepris samt Svend Auken-prisen - og af Berlingske blevet kåret som Årets Dansker 2014.

Læs mere om Selina Juul her: www.selinajuul.dk

Senest opdateret: mandag, 18. januar 2016 16:42