Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
1.jpg

EU afstemning til maj, hvad skal vi mene?

Onsdag d. 26. februar 2014 kl. 20:00

Panel: Lasse Quvang fra Socialdemokratiet og Malte Bang fra Folkebevægelsen mod EU

Den 25. maj skal vi stemme til EU parlamentet. Samme dag er der en afstemning om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig EUs nye patentdomstol. For mange kan EU føles som en fjern og ligegyldig instans. Samtidig er mere og mere lovgivning i Danmark resultater af beslutninger i EU.

Mød to kandidater til EU parlamentet og diskuter, hvad de vil bruge deres mandat til, hvorfor EU er vigtigt og hvordan vi skal forholde os til det.

 

Et langt liv, - en god fortælling

Onsdag d. 5. februar kl. 20:00

Mange ældre mennesker kan se tilbage på et langt og spændende liv, og fortæller gerne om det. Mads Reddersen er ingen undtagelse. Han fortæller om et langt liv. Han har skrevet bogen En Familiekrønike, han har været stensamler og har lavet mange andre sjove ting. Hør om et langt og spændende liv.

Grundtvig med nutidens briller

Onsdag d. 15. januar kl. 20:00

Grundtvig skal mindes for kampen for åndsfrihed og en stor sangskat. Han levede på stor afstand af størstedelen af det folk, som han skrev om, og socialpolitisk var han reaktionær. Det er den alt for sjældent hørte sandhed om Grundtvigs så højt priste folkelighed. Grundtvig kenderen, forfatteren og debattøren Henning Tjørnehøj giver et kritisk bud på, hvordan vi i nutiden bør opfatte Grundtvig. Var han socialbevidst eller var han derimod reaktionær?

Frivilligt arbejde på cykel

Onsdag d. 22. januar kl. 20:00

Cykling uden alder er et frivilligt initiativ i København, der giver ældre på byens plejehjem en mulighed for at få vind i håret og komme ud og opleve byen fra cykelstien. Initiativet lægger op til, at andre byer og kommuner kopierer idéen, mod at de deler deres erfaringer tilbage til fællesskabet. Initiativtageren til projektet ”Cykel uden alder” Ole Kassows fortæller i foredraget om projektet, hvor frivillige tager ældre plejebeboere med på en cykeltur. Vi kommer ind på, hvad der har drevet ham til at lave projektet og vi drøfter værdien og nødvendigheden af frivilligt arbejde i fremtiden.

Queen

Onsdag d. 29. januar kl. 20:00

At journalist og radiovært Morten Nielsen brænder for at fortælle om det legendariske rockband Queen fornemmer du straks i det øjeblik, du møder og hører ham fortælle de mange gode, skæve og sjove historier om bandet og nogle af rockhistoriens mest fantastiske sange. Så gå ikke glip af denne mulighed for at få hele historien om det band, som skrev musikhistorie op gennem 70’erne og 80’erne. Det bliver en aften med nye og interessante vinkler på bandets historie.

  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12