Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
3.jpg

På rejse til grusomheden

Onsdag d. 7. okt. 2015 kl. 19:30

v. Henrik Kokborg
»Jeg har oplevet så mange grusomme ting, at jeg stadig ikke kan fortælle om det. Ikke engang til min kone.« siger Henrik Kokborg. Han har i mange, mange år bevæget sig indenfor integrationsverdenen som både kommunalt og privat ansat, men for nogle år siden besluttede han at tage skeen i egen hånd og stikke foden under eget bord. Han havde nemlig fået en tanke: »Der er utroligt mange mennesker, der her i landet beskæftiger sig med integration og med flygtninge og indvandrere, men der er ikke nogen, der underviser fagfolkene i, hvordan man bedst arbejder indenfor feltet, og hvilken kultur flygtningene kommer hertil med.« Hør om hans rejser til flygtningelejre i Syrien og Irak.

Farvelfærd

Onsdag d. 30. sep. 2015 kl. 19:30

I debatten om fremtidens velfærdssamfund spørges der indimellem, om vi har råd til at have den velfærd vi har i dag. DR har lavet udsendelser, hvor forskellige danskere rejser rundt i en bus for at gøre status på det danske velfærdssamfund. De har i forvejen fået at vide, at de skal spare nogle millioner. Efter besøget hos eksempelvis en familie med et barn med handicap, som har fået hjælp til ombygningen af huset, besøg hos en blind med førerhund, eller besøg hos en BPA-bruger, skal gruppen så stemme om, hvor de mener der kan spares. Vi ser klip fra udsendelserne, tager debatten og stemmer til sidst om, hvor vi mener der skal spares.

DIT LIV DIT VALG

Onsdag d. 23. Sep 2015 kl. 19:30

Gennem Søren Lynges konsulentrådgivning, hans bøger og socialiseringsprogram SOA hjælper han og hans allierede flere tusinde unge til at få et godt liv. Lynges mest populære foredrag hedder DIT LIV DIT VALG og det handler om det at være ung og de problemer, værdier og valg det indebærer. Foredraget bliver fornyet år for år.

Læs mere: DIT LIV DIT VALG

Grundloven og ”fjolserne”

Onsdag d. 27. Maj 2015 kl. 19:30

V. projektleder på Svendborg Museum Jesper
I 2015 fejres 100-året for kvindernes valgret. Historien om grundlovsændringen i 1915 er kendt og markeres med en storstilet national fejring frem mod grundlovsweekenden 5.-7. juni i år. Hvad der sjældent nævnes i forbindelse med jubilæet er, at mens kvinder og tjenestefolk fik nye demokratiske rettigheder, oplevede andre grupper det modsatte. Danskere på institutioner som åndssvageanstalter, forsorgshjem og psykiatriske hospitaler var i de følgende årtier omfattet af særlove, som fik vidtgående betydning for deres liv. I et nyt projekt er denne oversete del af danmarkshistorien blevet undersøgt, og en række tidligere anbragte og indlagte danskere har fortalt om deres tilværelse på socialforsorgens institutioner i perioden 1945-1980.

En syrisk flygtnings historie og koncert

Onsdag d. 20. Maj 2015 kl. 19:30

V. Khaled Ksibe

"Mit navn er Khaled Ksibe, jeg kommer fra Syrien og jeg er 21 år. Jeg kom til Danmark sidste år og har boet i Danmark i et år og 3 måneder".


Sådan præsenterer Khaled Ksibe sig selv, når han skal gøre det kort. Med denne aften får du en enestående chance for at høre, en syrisk flygtnings historie. Hør om hvordan det har været at måtte forlade alt. Han fortæller om at komme som flygtning til Danmark.

 

Efter foredraget er der koncert. Elever fra Den Rytmiske Højskole kommer og spiller for os. Så mød op kl. 21:00 i Lillesal til en fantastisk koncert.

  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12