Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
2.jpg

5 cases

Tavshedspligt - én case med 5 perspektiver

 

Borger: Søren

Assistenter: Peter og Pernille

 


 

1 - I banken

Peter og Søren er i banken sammen for første gang. Bankrådgiveren gør Søren opmærksom på, at han har en formue på over kr. 400.000.

Peter synes beløbet er stort set i forhold til Sørens alder. Peter deler sin undren over beløbet med sin værelseskammerat.

 

Kommentar

Som assistent får du kendskab til fortrolige og følsomme personlige oplysninger knyttet til borgeren, fx typisk omkring økonomi, helbred, familieforhold. Sådanne oplysninger er principielt omfattet af tavshedspligten.

 


 

2 - Fest og samvær

Der er fest. Pernille har vagt hos Søren. Søren bliver fuld. Da han skal i seng, griner han voldsomt. Det gør det svært at hjælpe ham, men Pernille syntes, det er sjovt og mener, at Søren har ret til at være fuld. Søren har drukket så meget, at han til sidst brækker sig.

Pernille går tilbage til festen. Hun snakker med andre elever, der spørger til Søren. Pernille fortæller, at hun har hjulpet Søren i seng, at han var fuld og brækkede sig.

 

Kommentar

I intime hjælpesituationer får du som assistent indblik i forhold, som ingen andre får indblik i. Disse kan være omfattet af den juridiske tavshedspligt afhængig af, hvor borger og assistent sætter grænsen. Derimod er de ALTID og ikke mindst på Egmont Højskolen omfattet af den etiske tavshedspligt. Den etiske tavshedspligt gælder mht. oplevelser og oplysninger af personlig og intim karakter, når borger og assistent er alene, sammen med kæreste, familie eller lignende.

 


 

3 - Kærester

Peter er vild med Pernille allerede i intro-ugen. Han mangler mod til at spørge Pernille. Men spørger i stedet for Søren, om han må få Pernilles mobilnummer. Og senere vil Peter gerne have Pernilles CPR-nr., så han kan overraske på hendes fødselsdag.

 

Kommentar

Som arbejdsleder får du kendskab til personlige oplysninger om dine assistenter. Disse oplysninger må du ikke give videre, specielt ikke hvis du kun har dem i kraft af ansættelsen (fx via kontrakten).

 


 

4 - Ondt i ryggen

Peter bemærker, at han efter nogle uger som assistent hos Søren har fået ondt i ryggen. Han mener det skyldes den måde, hvorpå han støtter Søren ved skift fra seng til kørestol m.v. Peter vil ikke tale med Søren om det. Men taler med sin kollega Pernille om, hvordan hun gør, og hvordan hun har det med sin ryg.

 

Kommentar

Forhold, der er fagligt begrundede hører ikke under tavshedspligten. Disse kan drøftes med kollegaer eller andre med relevans for problemet. Men det er vigtigt i videst muligt omfang at inddrage borgeren.

 


 

5 - Voldsomme oplevelser

Pernille er med Søren hjemme hos Sørens forældre. I løbet af weekenden erfarer Pernille, at Sørens mor er alkoholiker, og at forældrene ligger i skilsmisse. På vejen tilbage til højskolen fortæller Søren om en meget hård barndom. Pernille har fået meget at bære på, men ved ikke, hvem hun kan snakke med pga. tavshedspligten.

 

Kommentar

Din kontaktlærer er kontaktlærer for både borger og assistent og har tavshedspligt. Som assistent eller borger kan du vende ALLE problematikker med DIN kontaktlærer uden brud på tavshedspligten.

 

Senest opdateret: mandag, 23. maj 2016 16:18
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12