Ernæringsassistenter

04-06-2009

Pr. 1-7-09 eller snarest derefter: ernæringsassistent, 37 t/u.
Pr. 1-9-09: barselsvikar for ernæringsassistent, 37 t/u.
Egmont Højskolen er en højskole for voksne og voksne med særlige forudsætninger (handicap).

koekken1
Vi er et køkken, som dagligt laver mad til mellem 200 og 250 elever og ansatte. Tillige har vi kursusarrangementer med 20 til 100 kursister. I sommerferien har vi kurser med 100-200 deltagere.

 

Vi har stor morgen- og frokost-buffet og til aften serveres dejlig frisklavet varm mad. Vi bager vores brød og kager selv, vi koger selv vores fond, kort sagt laves alt fra bunden af. Vores produktion består af gode, friske råvarer, hvor en stor del er økologiske
og danske råvarer afstemt efter årstiden.


Vi serverer både traditionelle og utraditionelle retter. Vigtigst for os er, at elever og kursister får krydret og pirret deres nysgerrighed for maden og kommer ud med en god og inspirerende oplevelse af det måltid, de har spist.

Som ernæringsassistent skal man indgå i et køkken med gode kollegaer, koekken2 hvor humøret er i top og hvor det gode arbejdsmiljø er noget, vi ikke går på kompromis med. Vi forventer at DU er initiativrig og ansvarlig, for du skal indgå i koordineringen og planlægningen af de daglige arbejdsopgaver. Dialog, samarbejde og positiv tænkning er tre vigtige elementer i vores arbejde.


For yderligere information kontakt: Køkkenchef Anette Elise Pedersen, tlf. 87 81 79 17, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Ansøgningsfrist: Fast stilling, den 20-6-09. Barselsvikar, den 20-7-09. Mrk. »Ernæringsassistent«.

 

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40