Højskolelærere

06-05-2008

På grund af øget elevtilgang og nuværende læreres orlov søger Egmont Højskolen 2-3 højskolelærere. Stillingerne er årsvikariater med mulighed for forlængelse.

Alle stillinger er med tiltrædelse 1. August 2008, og du skal kunne dække ét eller flere af følgende fagområder:


 

  • Sejlads: Som sejladslærer underviser du på vores linje, på kortere modulfag, og på et sommerkursus. På linjen er hovedoverskrifterne: Introforløb i 1, 2 og 4 personers både. Navigation, sømandskab og anden relevant teori. Tursejlads med 2 indlagte ture. Fællesskab og team building i faste besætninger. Naturkendskab, vejret, havet. Bådvedligehold. Sejladsafdelingen er en integreret del af Hov havn, med de forpligtelser og glæder det medfører.

  • Idræt : Idrætslinen og almindelige idrætsfag, herunder handicapidræt og tilpasset idræt og bevægelse. Vi søger en lærer med interesse og gerne erfaring i områderne musik og bevægelse og fittnes/airobic. Vi ser også gerne ansøgere med fysio-og/eller egoterapeutisk baggrund.

  • Medie: Film- og Medielinien, samt andre mediefag. På Film- og Medielinien arbejder vi projektorienteret, og du skal kunne vejlede elever i film-, lyd-, billed- og web-produktioner fra idé til færdigt produkt. Herudover skal du undervise i teoretiske emner indenfor film og medier.
    Du skal ikke være bange for computere, ledninger og teknik, og skal hurtigt kunne sætte dig ind i forskellige programtyper til fx lyd- og billedbehandling. Vi redigerer film med Final Cut Pro, og bruger desuden flere af Adobes programmer til grafik, hjemmesider mv.
    Din pædagogiske profil er, at du er tålmodig og kan afstemme undervisningen efter elevernes forudsætninger og ambitionsniveau.

  • Dansk for udlændinge: I efterårssemesteret får vi en gruppe elever fra nogle af de nye EU-medlemslande samt fra Japan. De skal gennem et intensivt forløb lære at tale dansk og forstå, med særlig henblik på den sundhedsfaglige fagterminologi. Desuden skal de gennem dansk undervisningen have et indblik i Danmarks kultur og samfundsforhold.

  • Dansk: Vi søger en dansklærer, der har et aktivt forhold til brug af IT i undervisningen, samt kendskab til specialundervisning. Faget dansk ligger dels på højskolens flexlinie med 4 timer om ugen, dels som modul- og aftenfag med 4 og 2 timer om ugen.

(Du kan læse mere om fag og linier her.)

Liniefag
Modulfag

Lønnen følger finansministeriets takster, da der ingen overenskomst er på området. Du kan læse mere på: www.ffd.dk (Under administration er der henvisning til løn-og ansættelsesvilkår)

 

En fuldtidsansat højskolelærer underviser 543 timer om året og derudover er der “det med højskolelærerens stilling forbundne arbejde”, som bl.a. dækker over dag- og weekendvagter, møder, udvalgsarbejde, fagrelaterede kontakter uden for huset samt kontaktlærerarbejdet med eleverne. Dette arbejde omfatter bl.a. et ugentligt møde med elevgruppen, vejledning og socialt samvær.

Der kan anvises 1 bolig.

Egmont Højskolen er en almindelig folkehøjskole for alle med et særligt ansvar for elever/kursister med handicap.

 

Skriftlig ansøgning (brev, mail,fax) skal være skolen i hænde senest onsdag den 25. Juni 2008.

Egmont Højskolen

Villavej 25 Hou

8300 Odder

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fax: 87817979

Samtaler vil primært finde sted i uge 26.

Yderligere oplysninger hos Karin Busk Sørensen tlf.: 51292530


Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40