Højskolelærere

04-05-2006

 

På grund af nuværende læreres orlov og øget elevtilgang søger Egmont Højskolen 3-4 højskolelærere, fortrinsvist til vikariater, men med mulighed for forlængelse.

 

Alle stillinger er med tiltrædelse 1. August 2006, og du skal kunne dække ét eller flere af følgende fagområder:


 

  • Idræt : idrætslinie og almindelige idrætsfag, herunder handicapidræt. Du må gerne være bredt funderet inden for idrætsfaglige område og gerne have pædagogisk erfaring. Du kan læse mere om Idrætslinien her på skolens hjemmeside.

  • Østeuropæiske elever: I efteråret gennemfører vi et forsøg I samarbejde med organisationer fra “de nye EU-lande”. Vi søger en lærer (projektansvarlig), der vil påtage sig det daglige ansvar for 12 østeuropæiske elever. Du skal kunne varetage: Undervisning på engelsk i dansk kultur, politk og historie, sprogundervisning i engelsk og dansk, ekskursioner i Danmark, samt kontaktlærerfunktion med personlig vejledning og studie/erhvervsvejledning. Spørgsmål kan rettes til Hans Otto Lunde: Mobil 6130 9336 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
  • International Linie/Global-linie er et specielt tilrettelagt forløb i efteråret for 8 handicappede organisationsfolk fra Ghana, Nepal, Uganda og Indien. Kurset er finansieret af DSI og Danida.
    Du skal kunne undervise i områder som: organisationsudvikling, LFA, advocacy og kapacitetsopbygning m.m. Det vil være en fordel at du har praktisk erfaring fra ulandsarbejde. Du skal kunne arbejde selvstændig, men indgår også i et lille team omkring det internationale arbejde.
    Udover selve undervisningen og højskolelærerarbejdet skal du også have lyst til at samarbejde med vore partnerorganisationer (handicaporganisationer i Danmark og i de forskellige ulande).
    Om foråret arrangerer vi en studietur til evt. Ghana, hvor hovedaktiviteten er  rejseforberedelser, afvikling af studietur og efterbearbejdning.
    Du er velkommen til at ringe til Bente Kloppenborg på 61309480 eller skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
    Du kan her se vores guidelines for Global linien.
  • Sejlads, medie, dansk/flexlinien, kunstfag og sprog (engelsk og tysk).

 (Du kan læse mere om fag og linier på hjemmesiden.)

 

Vi forventer, at du har humor, er faglig dygtig og har lyst til at undervise i en broget elev- og lærerflok, samt at du er igangsættende, tålmodig og optimistisk.

 

Ansættelsesgraden vil afhænge af din fagkombination, men der vil være mulighed for både fuldtids- og deltidsansættelser samt ansættelse på timelærerbasis.

Lønnen følger finansministeriets takster, da der ingen overenskomst er på området. Du kan læse mere på: www.ffd.dk (Under administration er der henvisning til løn-og ansættelsesvilkår)

 

En fuldtidsansat højskolelærer underviser 543 timer om året og derudover er der “det med højskolelærerens stilling forbundne arbejde”, som bl.a. dækker over dag- og weekendvagter, møder, udvalgsarbejde, fagrelaterede kontakter uden for huset samt kontaktlærerarbejdet med eleverne. Dette arbejde omfatter bl.a. et ugentligt møde med elevgruppen, vejledning og socialt samvær.

Der kan ikke anvises bolig.

Egmont Højskolen er en almindelig folkehøjskole for alle med et særligt ansvar for elever/kursister med handicap.

 

Skriftlig ansøgning (brev, fax, mail) skal være skolen i hænde senest onsdag den 21. Juni 2006. Samtaler vil finde sted i uge 26.

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40