Vikar søges til køkkenet

Vi søger en frisk medarbejder som er uddannet ernæringsassistent eller kok og som brænder for, og som kan lave god, inspirerende og kreativ mad fra bunden af.

Vikariatet er fra 1-4-2012 til den 31-12-2012.

Vi er et køkken som dagligt laver mad til ca 260 elever og ansatte. Tillige har vi kursus arrangementer med 20 til 200 kursister.

Vi har stort morgen og frokost buffet og til aften serveres dejlig frisklavet varm mad. Vi bager vores brød og kager selv, vi koger selv vores fond, koger marmelade, kort sagt laves alt fra bunden af. Vores produktion består af gode friske råvarer afstemt efter årstiden.
Vi serverer både traditionelle og utraditionelle retter, vigtigst for os er at elever og kursister får krydret og pirret deres nysgerrighed for maden og kommer ud med en god og inspirerende oplevelse af det måltid de har spist.

Som ernæringsassistent/kok skal man indgå i et køkken, hvor humøret er i top og hvor det gode arbejdsmiljø er noget vi ikke går på kompromis med. Vi forventer at DU er initiativrig og ansvarlig, for du skal indgå i koordineringen og planlægningen af de daglige arbejdsopgaver. Dialog, samarbejde og positiv tænkning er tre vigtige elementer i vores arbejde.

Stillingen er på 37t/ugen.

Ansøgningsfrist: 25-3-2012.
Samtaler den 29-3-2012

Er du interesseret og ønsker yderligere information kan du kontakte mig på tlf: 61 22 79 40. Køkkenchef Anette Elise Pedersen.

Skriftlig ansøgning sendes til:.
Egmont Højskolen. Villavej 25. Hou. 8300 Odder. Mrk. Køkkenet. Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40