Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
1.jpg

FolkeMødet

Video

- en kort præsentation af Hovedfaget i billeder og lyd

Fagbeskrivelse

Fokemødet er i Det refleksive fagrum,
hvor fagene handler om hjerne og hjerte.

Fagligt indhold
- hvad går faget ud på?

 

»Danskerne findes i mange modeller og stadig kommer der nye til«


Er du typen der kigger ned, smiler skævt eller hilser på alle du møder på din vej? Danskerne er kendt for at være verdens lykkeligste folk, men kender vi overhovedet hinanden og det samfund vi er en del af? På hovedfaget FolkeMødet skal du møde personer og grupperinger, som du ellers ikke ville have mødt, og som ikke nødvendigvis deler dine holdninger til samfundet, hvad enten det er politik, religion eller kvindefodbold.


Faget er bygget op omkring 2 elementer: Mød Folket og Folkemødet på Bornholm i juni måned.

 

Mød Folket:

I første del af hovedfaget undersøger vi forskellige dele af Danmark ud fra en "hjem-ud-hjem-idé”. Et forløb kunne f.eks. handle om minoriteter. Her vil vi først angribe begrebet minoritet fra forskellige sider gennem oplæg fra undervisere. Derefter går turen ud i Danmark, hvor I i grupper skal  møde forskellige mennesker, der tilhører en minoritet i Danmark. Til sidst mødes vi igen herhjemme og deler oplevelser og ny viden med resten af holdet.  

 
Folkemødet:

Kulminationen på hovedfaget bliver, når vi sammen drager til Bornholm og deltager i Folkemødet sammen med 40.000 andre folkeinteresserede deltagere i det danske demokrati.  Her vil vi opleve det politiske, det frivillige, det kulturelle og det aktivistiske Danmark på slap line.

 

Undervisningsformer
- hvordan gør vi?

 

Som udgangspunkt er alle aktive i undervisningen. Vi arbejder med at møde mennesker i praksis samt planlægge og forberede møderne. Vi kan også få besøg fra eller besøge kompetente gæsteundervisere – fra forskningsinstitutioner, NGO’ere, ildsjæle, iværksættere,  journalister, eller slutte os til happenings, kulturelle arrangementer og politiske arrangementer mm.


På faget vil der være en kombination af følgende undervisningsformer:

Gruppearbejde

Oplæg fra underviserne

Ture ud af huset

Sociale eksperimenter

Debatter

Workshops

Oplægsholdere udefra

Eventdesign  

 

Forudsætninger
- hvad forventer vi af dig som elev?

 

Vi forventer:
At du tør rykke ved egne grænser og se nye perspektiver

  • At du vil sætte dig selv i spil i eksperimenter, debatter og projekter.
  • At du er nysgerrig på mennesker og grupperinger omkring dig
  • At du deltager aktivt i undervisningen

 

Kompensation
- hvad gør vi for at alle kan være med?

 

Alle kan være med på faget uanset forudsætninger. Vi skaber et rummeligt læringsmiljø, hvor alle bidrager, med det de kan.
Har du behov for hjælp, har vi hjælpelærere i undervisningen til eksempelvis: praktisk hjælp, oplæsning af (under)tekster og formidling.

 

 

Praktiske forhold
- hvad har vi at gøre med?

 

Du skal blot komme med dig selv, god energi og godt humør. Materialer (tekster og lignende) udleveres på holdet.
Der er en egenbetaling på 1000 kr. til deltagelse på Folkemødet. Der kan også forekomme ekstra udgifter i forbindelse med. andre arrangementer og events..

 

 

Aktiviteter i og ud af huset
- hvad gør vi?

 

  • Deltagelse på Folkemødet på Bornholm den 14.-17. juni 2018
  • Ture ud af huset individuelt, i grupper eller hele holdet, når vi skal besøge og opsøge mennesker udenfor højskolen.
  • Derudover vil vi tage på  tur til f.eks. relevante politiske eller kunstneriske arrangementer
  • Se iøvrigt under beskrivelsen under ”Fagligt Indhold” øverst på siden.
Vælg denne linje hvis du...
- hvilket udbytte får du som elev?

 

  • vil udfordre dig selv
  • hvis du gerne vil blive klogere på hvilke værdier, der betyder noget for dig
  • vil være en mere aktiv medborger
  • har lyst til at engagere dig i og arbejde med et fælles mål
  • vil debattere og bringe dig selv i spil
  • vil deltage aktivt på Folkemødet 2018.  
  • vil rykke ved dine egne holdninger og meninger

 

Senest opdateret: mandag, 8. januar 2018 10:57
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12