Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
4.jpg

Mad Uden Mor

Video

- en kort præsentation af Hovedfaget i billeder og lyd

Fagbeskrivelse

Mad Uden Mor er i Det praktisk fagrum,

hvor fagene handler om hjerne, hjerte - og mave!

Fagligt indhold
- hvad går faget ud på?

 

På mad uden mor har vi fokus på madlavning og alle de processer der hører til. Det vil sige både det med at beslutte hvad vi skal spise, finde en opskrift, lave en indkøbsliste, købe ind, lave maden, rydde op i køkkenet og spise maden til sidst.

Hver undervisningsgang har et overordnet tema, som vi arbejder ud fra.
Gennem faget vil du også blive styrket i at lave madplaner og i at tænke på, hvad det koster at lave mad. Derudover vil du blive rustet til at foretage de sunde valg når du skal ud og handle på egen hånd. Vi skal arbejde med køkkenhygiejne: hvordan gør man rent i køkkenet, din egen hygiejne og kontrol af madvarer.


Du bliver introduceret til en rigtig god app, der kan hjælpe dig når du selv skal lave mad, og du får en god håndfuld opskrifter som du bliver rigtig god til at tilberede

 

Undervisningsformer
- hvordan gør vi?

 

Vi arbejder primært i højskolens skolekøkken, hvor vi tilbereder mad næsten hver gang. Der vil typisk være et lille oplæg, inden vi går i gang med madlavningen. Det kunne være om hygiejne, om indkøb og priser eller noget helt tredje. Nogle gang vil vi starte med at købe ind til dagens menu andre gange har underviserne købt ind på forhånd. Vi arbejder som udgangspunkt altid med den samme ret mere end en gang, så du kan blive helt fortrolig med at tilberede retten.

 

Forudsætninger
- hvad forventer vi af dig som elev?

 

Du skal have lyst til at lære noget om at lave mad. Ellers har vi ingen bestemte forventninger

 

Kompensation
- hvad gør vi for at alle kan være med?

 

Undervisningen tilrettelægges efter dit niveau og vi har hjælpemidler der gør at du kan være med i køkkenet.

 

Praktiske forhold
- hvad har vi at gøre med?

 

Undervisningen foregår primært i skolens køkken. Her har vi diverse hjælpemidler som gør det nemmere for dig at arbejde selvstændigt i køkkenet.

 

Aktiviteter i og ud af huset
- hvad gør vi?

 

I løbet af semesteret tager vi et par ture ud af huset, hvor vi skal opleve og indsamle erfaring fra den virkelige verden uden mor.

 

Vælg dette Hovedfag hvis du...
- hvilket udbytte får du som elev?

 

  • skal du ud at bo i egen lejlighed, måske i bofællesskab, måske med din egen BPA
  • vil kunne tilberede eller guide en hjælper til at tilberede lækre og velsmagende retter.
  • ønsker at få en masse erfaring i at arbejde i et køkken

 

Senest opdateret: fredag, 15. juni 2018 10:57
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12