Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
1.jpg

Mit Liv Mit Ansvar

Video

- en kort præsentation af Hovedfaget i billeder og lyd

Fagbeskrivelse

Mit Liv Mit Ansvar er i Det refleksive fagrum,

hvor fagene handler om hjerne og hjerte.

Fagligt indhold
- hvad går faget ud på?

 

Dette er hovedfaget for dig, der snart skal videre fra Egmont Højskolen og skal ud og bo i bofællesskab, egen bolig med bostøtte eller med en BPA-ordning og som gerne vil øve dig i at klare så mange af hverdagens små og store udfordringer selv.

ansvar1

Vi arbejder med at afklare, hvilke opgaver og områder du selv har ansvar for, og hvilke opgaver andre er ansvarlige for (f.eks dine assistenter, ledsagere, forældre, hjemmehjælpere og kontaktpersoner).

Dette hovedfag er særlig målrettet dig der er i gang med den 3-årige ungdomsuddannelse eller er i “lære” som arbejdsleder i en BPA-ordning. Men alle er selvfølgelig velkomne.På Mit Liv Mit Ansvar arbejder vi bl.a. med:

  • at lære at planlægge aktiviteter og få nogle planlægningsværktøjer du kan bruge til at planlægge alt fra ture ud af huset til deltagelse i fritidsaktiviteter eller bestilling af hjælpemidler
  • at finde ud af hvordan du holder styr på alle mulige gøremål i dit liv som f.eks. tøjvask, fysioterapi, møder, rengøring, bilvask og indkøb. Hvilke kalendersystemer passer til dit behov og hvordan du vil bruge det?
  • at erkende hvilke udfordringer du har og hvilke strategier du kan bruge for at blive bedre til f.eks. at planlægge, komme i gang med det du vil, bede om hjælp fra de rette mennesker, hvor du vil bruge min energi m.m.
  • at etablere gode relationer til assistenter, hjælpelærer eller andre støtte/kontakt-personer bl.a. ved at blive god til at kommunikere behov og ønsker på en konstruktiv måde.
  • at lære at skelne mellem planlægning, iværksættelse og udførelse, og hvilke af disse tre du er ansvarlig for i hverdagens praktiske opgaver. Processen er derfor lige så vigtig som resultatet.

 

Undervisningsformer
- hvordan gør vi?

 

Vi har både fællesundervisning og gruppearbejde, men størstedelen af tiden arbejder vi i mindre grupper, hvor du får en masse små og store praktiske opgaver, som du skal løse sammen med andre på hovedfaget. Vi ikke er bange for at lave fejl, for det er faktisk det man lærer mest af. Derfor evaluerer vi hele tiden det, vi har været i gang med, og undervisningen planlægges hele tiden ud fra hvad du og de andre har brug for.

Det er dig der sætter hjælpelærerne i sving med de opgaver, som du ikke selv kan udføre p.g.a. dit handicap. Det er lærere og hjælpelærere, der giver dig respons på din opgaveløsning efter hver undervisningsgang.

 

Forudsætninger
- hvad forventer vi af dig som elev?

 

Vi forventer, at du har lyst til at kaste dig ud i de forskellige opgaver med godt humør og bidrage med det du kan. Ellers er der ingen forudsætninger.

Ind imellem kan du få hjemmeopgaver for, som du skal løse til næste gang - f.eks. upload et billede eller en kommentar i en facebookgruppe eller øvning i at anvende det kalendersystem, du har valgt.

 

Kompensation
- hvad gør vi for at alle kan være med?

 

Vi arbejder i et tempo, der er tilpasset dig. Bruger du talemaskine, er der tid til, at du kan få sagt det, du vil. Opgaverne tilpasses dit niveau, og der vil være en hjælpelærer til at hjælpe dig med alt det praktiske.

 

Praktiske forhold
- hvad har vi at gøre med?

 

Vi bruger Facebook til at dokumentere opgaveløsning og holde styr på opgaver m.m. Du kan  bruge din egen telefon, tablet/iPad eller få hjælp af en hjælpelærer, hvis der er brug for at uploade eller skrive noget.

 

Aktiviteter i og ud af huset
- hvad gør vi?

 

Vi har et fast undervisningslokale, hvor vi har fællesundervisning. Vi arbejder meget i mindre grupper, hvor der skal løses konkrete opgaver.
Vi bruger undertiden hele skolen til f.eks. opgaveløb eller bruger særlige lokaler i forhold til de opgaver, vi arbejder med. Vi er ofte ude af huset for at løse forskellige opgaver.

 

Vælg dette Hovedfag hvis du...
- hvilket udbytte får du som elev?

 

  • har en drøm om at blive mere selvstændig
  • har en drøm om at tage mere ansvar på forskellige områder i dit liv
  • har en drøm om at blive bedre til at sige, hvad du har brug for
  • har en drøm om at finde ud af, hvad du skal kunne for at leve et voksent, selvstændigt liv

 

Senest opdateret: fredag, 5. januar 2018 17:52
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12