Hovedfaget:

Sejlads

Sejlads er i "Det bevægende fagrum", hvor fagene handler om krop, bevægelse og puls.

Fagbeskrivelse

Fagligt indhold

- hvad går faget ud på?

Her lærer du at sejle sejlbåd og speedbåd, og du introduceres til andre vandaktiviteter.

Når vi sejler er vi afhængige af hinanden, og bliver derigennem bedre til at samarbejde og kommunikere. At tage ansvar og fungere i en gruppe er hovedelementer i faget.

Når vi sejler giver vi os hen til naturen, så der sker tit noget uventet som vi øver os i at håndtere. Det betyder at du vil komme i kontakt med dine egne og andres grænser. Du vil opleve nye sider af dig selv og oparbejde større mod og blive bedre til at bevare ro og overblik.

Dine nye kompetencer til at færdes sikkert på og i havet gør dig klar til at forfølge drømmen, om du vil på eventyr på verdenshavene, vil have sejlads ind i din hverdag eller måske bare forfølge din nysgerrighed og opdage en ny verden.

 

Bemærk: Det er ikke muligt at tage duelighedsbevis på hovedfaget. Det bliver udbudt på faget ”Duelighedsbevis / Speedbådskørekort” og bliver dermed et tilvalg og ikke en nødvendighed for at deltage på hovedfaget.

Undervisnings-former

- hvordan gør vi?

Praktisk sejlads, klasseundervisning, teoretiske oplæg, gruppearbejde og mesterlære. Sejladsen foregår med udgangspunkt i dine kompetencer og muligheder.

Teoriundervisning foregår med udgangspunkt i de erfaringer I har gjort jer på vandet. Du får undervisning både individuelt og i grupper. Samarbejde gennem god kommunikation og et stærkt fællesskab er kerneværdier på faget.

Forudsætninger

- hvad forventer vi af dig som elev?

Du skal deltage aktivt i undervisningen og indgå i fællesskabet på en solidarisk måde.

Det forventes ikke af dig, at du har nogle særlige forudsætninger inden for sejlads, men det er vigtigt at du bidrager med det du kan.

Kompensation

- hvad gør vi for at alle kan være med?

Havnen og bådene er indrettet således, at alle uanset fysiske og kognitive forudsætninger kan deltage i sejladsen og den øvrige undervisning.

Praktiske forhold

- hvad har vi at gøre med?

Undervisningen foregår på havet, på værftet og på skolen.

Der vil være en egenbetaling på 200 kr, som dækker ture ud af huset.

Aktiviteter i og ud af huset

- hvad gør vi?

Den almindelige undervisning foregår i sommerhalvåret altid på havnen og vi er for det meste på havnen i alle pauser på dage med sejlads.

Når vejret tillader det vil den praktiske undervisning foregå i, på og omkring havet. En eller flere gange tager på sejlture, hvor vi overnatter på de en af nærmeste øer.

Vælg dette hovedfag hvis du...

- hvilket udbytte får du som elev?

  • vil lære at sejle.
  • vil have uforglemmelige oplevelser på havet i et forpligtende fællesskab.
  • vil lære nye sider af dig selv at kende.

Undervisere

Karin Steen Steffensen
Karin Steen SteffensenHøjskolelærerDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Nicolai Heine Holm
Nicolai Heine HolmHøjskolelærerDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Nikolai Thrane Evans
Nikolai Thrane EvansHøjskolelærerDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Pierre Baad
Pierre BaadHøjskolelærerDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alle fag i "Det bevægende fagrum"

hvor fagene handler om krop, bevægelse og puls.