Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
1.jpg

Tanker fra en skaldepande - 1995

Har du tid?

 

Overskriften til denne julehilsen er inspireret af titlen på en bog af Johannes Møllehave fra 1985: “Vor tids tid”. Snakken faldt på det med tiden, da Møllehave var her på skolen den 7. november for at tale om humor. Møllehave dukkede op næsten en time før han skulle foredrage, hvorfor vi havde tid til at tale sammen.

 

Vi fik talt om, hvordan vi får skabt sammenhæng i tilværelsen for mennesker, som er opgivet på grund af en diagnose, hvadenten den er afsagt af en kvaksalver eller af en professionel. Mennesker skal lære at gøre oprør mod diagnosetyranniet. Selv har han prøvet at blive meget syg af behandling for en forkert stillet diagnose.


I “Vor tids tid” har Møllehave et afsnit om “Tid til at tie og tid til at tale”. I dette afsnit slutter han af med at citere Kierkegaard, der siger, at der er en mellemting mellem at tie og at tale - nemlig det at snakke. Snak er hverken udtryk eller tavshed, det er endeløs køren ord frem, som ingenting betyder, bare for at fylde tavsheden ud.


Skal vi “slå tiden ihjel” med snak, som ikke er udtryk? Skal vi plapre løs, uden at samtalen får et indhold, som viser, at jeg vil høre på dig, hvis du kan give mig noget. Møllehave kan samtalen. Han er et af disse mennesker, der giver én ro til at tale, men som også vil have tale med indhold. Man kan godt snakke for at slå tiden ihjel, men så “spilder” man altså tiden.


Møllehave havde engang, mens han var præst i fængslet i Vridsløse, inviteret en foredragsholder, som talte om Knuth Beckers “Det daglige brød”. Under foredraget rejste en af fangerne sig og sagde højt: “Det gider jeg fan’me ikke spilde min tid på!” Fangen sad på livstid, hvorfor Møllehave har ændret udsagnet til: Det vil jeg ikke spilde min livstid på!
Min morfar var smed - kunstsmed - i Lørup mellem Ringe og Ryslinge. Ofte kom mennesker til ham med opgaver som: Vores datter skal giftes / fylder rundt / har sølvbryllup om fjorten dage, kan du ikke lige smede en lampe / et skrin / en havelåge / en lysestage - eller hvad det nu var de havde tiltænkt jubilarerne. Min morfar havde aldrig tid og alligevel nåede han det kunderne forventede. Han sled i det, han arbejdede altid - sådan oplevede jeg det som dreng. Bagefter kan jeg godt se, at han også holdt fri - han var i stand til at skabe fri tid.

 

Han brugte tiden som et redskab og ikke som en sofa, som John F. Kennedy udtrykte det.
Hver dag bliver jeg stoppet mindst 10 gange med spørgsmålet: “Har du tid?” Og hovedreglen er, at det har jeg ikke, for jeg er på vej hen til dem, som spurgte mig i går om jeg havde tid. Jeg må hen og finde ud af om de vil røve min tid eller om de vil tale med mig, og derfor kommer jeg tit til at føle mig som den stundesløse fra Holbergs komedie. Jeg kommer til at bruge tiden på at bevise at jeg har tid, hvorfor tiden forsvinder. Det er dog en gåde?
Én af de mest markante topembedsmænd i Danmark, Erik Ib Schmidt har i en bog fra 1990 “Behøver vi at nå det hele?” forsøgt at indkredse tidsforbruget hos det moderne menneske. I 1959 var en arbejdsuge på 48 timer, weekender var ukendte og mennesker havde halvt så megen ferie som nu - og alligevel havde man mere tid. Transporttid og tid til kommunikation har stjålet en stor del af vores fri tid, samtidig med at vores større og større fokusering på det materielle - vores forbrug - stjæler mere og mere af vores tid. Det er blevet et arbejde at forbruge.


Men der er også prestige i at have dårlig tid. Jo mere dårlig tid man har jo mere betydningsfuld er man! Oscar Wilde udtrykker det således: “Der er kun én ting, der er værre end at have dårlig tid, og det er ikke at have dårlig tid.”
På min opslagstavle har jeg i mange år haft følgende gruk:

“Bekæmp med al din kløgt og flid
den tåge, tåber spreder;
thi visseligen: Ting Tar Tid,
Men Ævl Tar Evigheder.”

 

Piet Hein skelner mellem ting og ævl - mener han resultater og/eller brok? Udgangspunktet er, at alle har ret til en samtale, men hvis samtalen ikke skal føre nogen steder hen er det spild af tid. Samtalen skal manifesteres eller materialiseres. Vi er dødelige - vi har kun en vis portion tid og den er vi nødt til at bruge og organisere.


I et foredrag Birgit Kirkebæk holdt her i huset gjorde hun opmærksom på, at der findes flere former for tid: ventetid og behandlingstid. For den der venter på en sagsafgørelse i pensionsnævnet eller en ankeinstans falder tiden enerverende lang, hvorimod sagsbehandleren har så mange sager, der skal løses, møder der skal koordineres og informationer, der skal indhentes, at han ikke har tid nok. Vores afhængighed af hinandens indsatser er altså bestemmende for vores tidsopfattelse.


Det har altid plaget mig, når der ikke er tid til at vente på, at et menneske, der har svært ved at tale, skal affejes i store forsamlinger med henvisning til at “sådan en spastiker tager alt for meget af vores tid, så lang tid han tager om at udtrykke sig”. Jeg gør det selv - ofte siger jeg til en elev med kommunikationsvanskeligheder: “Når du har skrevet det ned du vil sige, har jeg tid til at tale med dig!” - underforstået, at min tid er vigtigere end hans. Det talte jeg med Møllehave om, fordi Lars havde brugt 10 minutter af Møllehaves tid på at bede om hans adresse. Vi forstod ikke, hvad han ville, og derfor tog han vores tid eller også skabte han den?


Ting Tar Tid - og derfor kan jeg ikke nå det hele.


Men selvom tidstyranniet kan plage, når vi altså utroligt meget på Egmont Højskolen. Det var endnu en herlig flok elever, vi tog afsked med omkring 1. juni. De var vokset, de havde fået mod på livet til at give sig i kast med uddannelse, arbejde eller et aktivt liv.


Selvom vi måtte aflyse to kurser i sommerperioden blev det en hektisk og varm sommer med meget tilfredse kursister. Vi har besluttet at forlænge forårssemestret til 23 uger og efterårssemesteret til 17 uger, hvorfor vi har valgt kun at have sommerkurser af én uges varighed. Ordentligt højskolearbejde, lidt held og godt vejr - så får vi mindst lige så god en ‘96 sommer.


I personaleflokken er der sket en hel del ændringer i det forgangne år. I hjemmehjælpsafdelingen er der tiltrådt 3 gode piger: Helle Eriksen, Ida Knudsen og Line Jensen.


Per Sletting opsagde sin stilling og fratrådte den 30. juni. Tove Andersen blev konstitueret indtil vi havde fundet en ny køkkenleder.


Den 1. juli tiltrådte Kim Nørgaard som stedfortrædende køkkenleder, og midt i august fik vi en ny køkkenleder. Frits Kristensen hedder han og vi synes, at han har fået gjort maden lettere, grønnere og en fryd for øjet. Ud over Kim og Frits har vi ansat tre køkkenassistentelever, Pia Nielsen, Jonna Pedersen og Sanne Møller pr. 15. maj. Gitte Mogensen er blevet ansat som køkkenmedhjælper. Vi glemmer tit, at i køkkenet er de virkelig omfattet af tidstyraniet. Alle forventer mad på ganske faste tidspunkter.
På kontoret er der også sket nogen ændringer. Marianne gik på barselsorlov den 1. juli og går nu hjemme hos en dejlig dreng. Paula har fået nyt job hos Videncenter for fysisk handicappede i Århus. Hun er blevet erstattet af Anne Nissen. Siden da har vi også ansat Bente Høeg. Tiden kræver mere og mere administration.


Efter mange års godt højskolearbejde her, har Inger Henneberg pr. 1. august ønsket at prøve kræfter med folkene på Sønder Felding Højskole. Vi ønsker Inger rigtig god vind. Søren Foldrup har stadig orlov.


Efter kort tids sygdom døde Karen Thybjerg Hansen fredag den 23. juni. Også Ove Helbo er død, han blev begravet den 11. august. Begge har de gjort en kæmpe indsats for skolen og især for elever og kursister gennem mange år. Karen var til det sidste et livstykke, som altid havde en kvik replik til alle. Igen blev vi mindet om, at vores livstid er begrænset.


En højskole med børnelatter og gråd har en væsentlig livs- og tidsdimension med. Poul Erik og Karin venter sig endnu et dejligt barn i begyndelsen af ‘96. Så følger Hans Otto og Bente og derefter Hanne og Torben. Vi forudser, at det kan blive svært at komme igennem med beskeder til måltiderne, men også at vi får en masse livsbekræftelse ind i huset. Alle vi “gamle”, som må indstille os på bedsteforældrerollen glæder os.


Igen i år har International Linie været på 2 måneders studie- og solidaritetstur til Nicaragua. Annie og jeg havde stor glæde af at besøge holdet derovre, og vi har også, som det kan læses andet sted i dette årsskrift gjort os tanker om fremtidige kurser med Nicaragua som mål. Vi forsøger i foråret at gennemføre International Linie, sådan at opholdet i Nicaragua falder indenfor de 23 ugers højskoleophold. DHF har igen beredvilligt fremsendt ansøgning til DSI’s fællespulje for aktiviteter i udviklingslandene.


På den internationale front sker der til stadighed en masse. Mange - måske for mange møder (det der med tiden) - er det blevet til i vores Helios/Horizon samarbejde i løbet af året. Intet tyder på at det bliver mindre i det kommende år. Også dette arbejde tar tid - megen tid, men også resultater.


Under stormen den 4.-5. november forsvandt det meste af badebroen. De store bro-elementer flakker omkring et sted i Kattegat. Resten har vi fundet som vraggods fra vores egen strand og ned til havnen. Heldigvis har Søsportcentrets bestyrelse besluttet, at nu går vi i gang. Så en ny velfungerende og tidssvarende bro skulle gerne være det første resultat af et byggeri, som vi håber vil kunne starte til april.


Igen i år blev elevstævnet en bragende succes. Henning Olesen, alle ansatte og en (igen) stor indsats fra Elevforeningen gjorde dette muligt. Men husk, at til næste år er stævnet flyttet til 1. weekend i november, hvor skolens 40 års fødselsdag fejres.
Der arbejdes hårdt og energisk på alle fronter og masser af tid skabes, men vigtigst af alt, vi har en masse glade og tilfredse højskoleelever.


Nuværende som tidligere elever, alle ansatte, samarbejdspartnere og andre venner af huset vil jeg ønske en god jul og et godt nytår, og takke for et rigtigt godt 1995.

 

Ole Lauth

Senest opdateret: onsdag, 21. januar 2015 12:12
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12