Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
5.jpg

Tanker fra en skaldepande - 1999

Tanker fra en skaldepande - 1999

 

Spastikere er erfaringsmæssigt utilregnelige i uddannelsesmæssig og arbejdsmæssig sammenhæng, hvorfor patienten indstilles til invaliderente. Sådan skrev lægerne på Ortopædisk hospital i min fars journal i begyndelsen af 40erne. Det var en dom på skrift, som ikke kunne diskuteres. Sætningen er medtaget i den film, som Nils Vest har lavet for Udviklingscentret for beskæftigelse på særlige vilkår. Filmen har fået titlen Leve Mangfoldigheden og er en film om arbejde og identitet.

 

Omkring det tidspunkt, hvor dagene er længst, fik vi lejlighed til at se filmen i København, og senere kom Nils herover og fortalte eleverne og skolens venner om sin idé med filmen. I mange dag- og fagblade er filmen blevet flot anmeldt. At skolens historie og skolens elever har skabt en del af rammen om filmen, kan vi kun være taknemlige for.


Hovedpointen i filmen er naturligvis, at der i vores samfund skal skabes plads til alle. Det er kun på baggrund af et fællesskab at den enkelte får værdi. er et af de citater, som også bærer filmen. På Askov Højskole i vinteren 47/48 fik min far forståelsen af den dybde der kan være i et højskoleophold, selvom han på forhånd havde fornægtet det. For meget bragesnak og for lidt relation til det virkelige liv. var den fordom han mødte højskolen med.
Da han i 1971 træt, syg og desillusioneret forlod skolen her, så han ikke skolen som et livsværk, men mere som en uløst opgave, der havde frarøvet ham de bedste år af hans liv. Han havde opgivet tanken om, at et højskoleophold kunne give eleverne den nødvendige ballast til at forme deres eget liv. Han mente, at højskolen i almindelighed og Egmont Højskolen i særdeleshed var i færd med at kvæle sig selv i formalisme og en utidssvarende binding til et dogmatisk højskolesyn.


Men han overså, at skolen her havde givet mange søgende usikre unge mennesker mod til at bryde med den stigmatisering, han selv havde været udsat for. Han overså, at evnen til at håndtere sit eget liv i forhold til andre, bliver skabt i højskolens forunderlige rum. At man først år senere forstår betydningen er en anden sag, som højskolen kun kan proklamere ved festlige lejligheder eller når det går skidt.


Et par år før han døde, havde vi en god diskussion om forholdet mellem det levende ord og de døde bogstaver på skrift. Udgangspunktet var igen den opfattelse, at vi kan nedfælde på papir, hvad andre er værd. Diagnoser og nedsættende beskrivelser, som behandlere kan bruge til at bevillige eller afslå rimelige ønsker. Som sædvanligt var han svær at læse, når han skulle forklare sig. På den ene side mente han, at skriftsproget kan bruges i dialogen og til at fastholde tanker til senere brug og på den anden side var han enig i det forhold, at det skrevne ikke kan forklare sig. Modtageren kan ikke diskutere med et skrevent udsagn eller et billede. Uanset hvor højt man råber på dialog, sker der intet.


År senere forstod jeg hvad manden mente, da jeg blev opmærksom på Sokrates’ dialog med Faidros om det skrevne ord, gengivet af Platon. Sokrates fortæller om en guddom ved navn Theuth, at han var den første der opfandt talsystemet og regning, men også geometri og astronomi havde han opfundet. Naturligt nok havde han også opfundet brætspil og terningespil. Men den vigtigste opfindelse var bogstavskriften.


Theuth kom til herskeren af Ægypten, som på den tid hed Thamus, for at forelægge ham alle sine opfindelser. Thamus havde både ros og dadel til hver enkelt opfindelse, …men det vil blive alt for vidtløftigt at gennemgå her. Om bogstaverne sagde Theuth: Kendskab til disse, konge, vil gøre ægypterne visere og bedre til at huske, for her har jeg virkelig opfundet et middel til at fremme begge dele. Men Thamus svarede: Opfindsomme Theuth, én er i stand til at skabe opfindelser, men en anden formår at afgøre, om de vil være til skade eller gavn for dem, der skal bruge dem … Hos alle, som lærer bogstaverne, vil der nemlig opstå glemsel i sjælen, … de vil holde op med at huske, og i tro på det skrevne vil de lade sig inspirere af intetsigende tegn og ikke af deres egen sjæl… De vil blive folk, der har hørt en masse ting, men intet har lært. Efter historien fortsætter Sokrates overfor Faidros med at argumentere for mundtlighed frem for det skrevne. En tekst og et billede kan man ikke tale med, men de ord der i kraft af indsigt indskriver sig i elevens sjæl, vil betyde, at eleven vil være mægtig til at forsvare sig. Når nogen overhovedet skriver, er det kun for at samle et forråd af ord, som kan minde ham , hvis han skulle nå til glemslens alderdom.


Eleverne spørger tit, hvordan det levende ord skal kunne anvendes overfor forældre, behandlere og vejledere, som skal have et svar her og nu. Et svar på spørgsmål om fremtid, arbejde, bolig osv. Men det levende ord er dialog samtale og netop ikke standardsvar, som kan læses i en bog eller på en skærm. Det mundtlige skal komme indefra og ikke fra noget som er bestemt af konvention og maner. Luftigt og fortænkt tjae måske, men de som har fået ordet i deres magt vil blive mægtige ikke kun for sig selv.

 

Uvejr og muligheder

Og på det her tidspunkt i min årlige kamp med bogstaverne, ramte orkanen Danmark. Alle eleverne har været forsamlet i lillesalen. Vores japanske elever har arrangeret japansk weekend. Fokus på Japan. Hvordan tænker en japaner? Hvordan bor de i Japan? Hvilke uddannelser har de med hertil? Hvordan spiser man? En weekend med fordybelse og fornøjelse og ingen har opdaget at orkanen raser over Danmark. Det vil dog sige at nogle af lærerne må stille bilen på vej op til skolen, da et af de sidste store udgåede elmetræer har lagt sig træt tilrette hen over indkørselsvejen tæt på Idun.


Vi ligger godt i læ. Gamle træer beskytter skolen mod storme og uvejr. Vi ligger også i læ af en historie og en bevidsthed om, at det arbejde vi gør i det daglige gør en forskel, både for os selv og for elever og kursister. Skolen har en historie som giver os værdigrundlaget. Noget af det er altså blevet foreviget på billeder. Har det mon samme virkning som skriften?

 

Forandringer på alle fronter

Hele den sociale lovgivning er blevet lagt om. Vi har fået 3 love i stedet for bistandsloven. Vi kunne vælge at forholde os til forandringerne, som vi her i weekenden har forholdt os til orkanen. Vi kunne vælge at sige, at vi er højskole og ikke en social institution. Vi kunne vælge at sige, at elevernes indkomstforhold og fremtid er os uvedkommende. Vi kunne vælge at lukke os om os selv i vores trygge omgivelser.


Serviceloven og aktivloven er døde ord på papir, men det er også ord, som kan skabe muligheder, udfordringer, fællesskab og livsglæde, hvis ordene bliver sat ind i den enkelte elev egenlivshistorie. Mange af vores elever synes, at lovgivningen er blevet mere besværlig. Hvorfor kan jeg ikke bare få pension? Hvorfor kan jeg ikke bare få en bil, nogle hjælpere og et bofællesskab sammen med en tre fire stykker, der er og tænker ligesom jeg selv? Alt det snak, bøvl og besvær. Besværet skal til og vi skal give eleverne kvalifkationer så de kan formulere det gode liv, hvor de selv er aktører.


Aktivloven kan betragtes som et bureaukratisk forsøg på at lave planøkonomi, men den kan også betragtes som samfundets ønske om, at den enkeltes livsprojekt handler om deltagelse i fællesskabet. Du skal være med og gøre dig gældende i nogle sammenhænge som har betydning for dig selv og andre. Flex- eller skånejob er en mulighed, men også beskæftigelse på helt almindelige vilkår kan den enkelte rette sine livsdrømme imod. Det drejer sig om ret og pligt det drejer sig om noget for noget.


Det drejer sig også om at eleverne vil være med til at forstå deres egen rolle i det at skabe den gode livshistorie. Det er krav om valg og personlig indsats. Det er krav om beskrivelse af drømme for fremtiden. Handleplaner skal nedfældes og skal beskrive, hvordan mål og delmål bliver nået. Handleplaner er også skitser, som skal komme indefra på baggrund af erfaret liv og ikke på baggrund af selv den bedste vejledning. Valg kan aldrig blive et spørgsmål om den mest effektive og strømlinede studievejledning, men må baseres på autentiske oplevelser som har sat sig sproglige spor oppe i hovedet på eleven.


Også en ny højskolelov er på vej. Vores interne drøftelser af forslaget har ikke fremkaldt de store følelsesudbrud. At sikre den enkelte elev 50% almendannende undervisning i forhold til færdighedsindlæring vil ikke volde os problemer. Heller ikke det, at vi skal have et værdigrundlag ser vi som en ny udfordring for skolevirksomheden. Det værdigrundlag, vi har nedfældet i vores vedtægter fra 98, kan vi godt drive skole på vi har dem som spor i hovedet, og vi kan også godt evaluere vores årlige indsats i forhold til værdigrundlaget. Det gør vi i forvejen, da vi er nødt til at se om det vi gør svarer til det, vi gerne vil.


Det var Evald Krogh, der på grundlovsmødet erindrede om, at Grundtvig var imod en grundlov af døde ord afskrevet fra andre konstitutioner, men efter vi havde brugt en hel del fællestimer og samtaler med kloge folk udefra, blev konklusionen, at vi godt vil have en ny grundlov i forhold til menneskerettigheder og internationale forpligtelser, men forud skal gå en periode med reel folkelig oplysning om konsekvenserne. Her i huset vil debatten fortsætte og måske bliver vi klogere inden 5. juni næste år.


Som dette skrifts læsere vil vide, har vi pladsproblemer. En ting er, at arbejdstilsynet har underkendt arbejdsvilkårene for dem, der hjælper elever med handicap på badeværelser og toiletter, men huset strammer også i forhold til den udvidede aktivitet, som er blevet skabt over de sidste år. Byggeri af en ny undervisningsfløj og et depot ved annexet er i fuld gang, og også 3 nye små lærerboliger bliver opført i løbet af foråret. Værelsesfløjen med 24 nye handicapegnede værelser, en udvidelse af spisesalen, en opholdsstue og et nyt kontor er tæt på realisering, da en af landets store fonde har vist interesse for projektet, hvis vi selv kan skaffe en snes milioner. Alt er endnu ikke prøvet, men med ord fra hjertet” håber vi at vi kan overbevise de rigtige mennesker om nødvendigheden af den påtænkte udvidelse. Det er svært at bevare pessimismen.


Elevstævnet fra den 29. til den 31. oktober blev igen i år en manifestation af højskolens betydning for de elever, som gennem årene har fået ord ind i sjælen til håndtering af eget og andres liv. Både elevforeningens utrættelige arbejde forud og deltagernes indstilling under stævnet viser, at værdigrundlaget: værdighed, myndighed og solidaritet, har slået rødder.


En højskole er en vidensorganisation, hvis overlevelse er afhængig af talentfulde menneskers sammenspil. Det har vi på Egmont Højskolen. Huset bobler af entusiasme og visioner, og det kan jeg takke en medarbejderstab for, som arbejder for elever og kursister ikke efter regler og faste procedurer, men efter det der tjener skolens brugere bedst. Alle tidligere og nuværende ansatte, naboer og venner, medlemmer af teknologi og kulturforeningen, samarbejdspartnere, men vigtigst gamle elever ønskes en god jul og godt nytår et år som er indgangen til et nyt årtusinde i hvilket Egmont Højskolen vil få betydning for menneskers mulighed for det gode liv uanset betingelserne.

 

Ole Lauth

Senest opdateret: onsdag, 21. januar 2015 12:19
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12