Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
5.jpg

Tanker fra en skaldepande - 2009

»Nothing happens
until something moves«
– Albert Einstein

ENERGI

Når dette læses, er vi meget klogere på, hvilke resultater klimatopmødet fik. Gik COP15 op i larm og ballade, eller blev der fastsat skærpede bindende mål for reelt at mindske den globale opvarmning med 2 grader? Hvilken politisk sandhed vandt? De, der forlanger facts og samtidigt tror, at mange andre faktorer end menneskelig aktivitet er årsag til klimaforandringer eller de, der holder sig til den klimaforskning, der mener, at meget vidtgående indsatser skal til for blot at dæmpe de værste følger af de sidste 100 års overforbrug af kul og olie? Blev det forkæmperne for de meget stramme CO2 mål, der vandt, eller blev det slatne udvandede hensigtserklæringer?

Selv har jeg valgt side. Det gjorde jeg for fyrre år siden. Dengang troede jeg mere på dommedagsprofeterne end jubeloptimisterne. Lad tvivlen sikre den svage part. De kommende generationer. Min fornuft sagde mig, at uhæmmet brug af fossilt brændstof og pesticider ville skabe store problemer for mine børn og børnebørn, at vækst uden grænser ville få fatale følger.

Som alle andre lidt venstresnoede deltog jeg i diskussionerne med min sandhed og de rigtige meninger, men uden at handle ret meget. De, der eksperimenterede med vind og sol som energikilder, var lidt for flippede og ude på overdrevet. Da Stine, min datter, blev født i november 1973, fik vi et forvarsel om, hvad der ville ske, hvis der blev lukket for oliehanerne. Mor og barn var på Skive Sygehus og snevejr blev det, men da regeringen havde indført bilfri søndage måtte jeg op på cyklen og tilbagelægge nogle km for at komme på barselsvisit. Prisen på olie steg voldsomt, og vi blev belært om, at en satsning på arabernes olie nok ikke var det klogeste på lang sigt.

På trods af de rigtige meninger, købte vi en stor murermestervilla fra 1930, 2 biler havde vi, og vi var skam også på charterferie. I den lille familie var vi enige om, at der skulle spares, at energiforbruget skulle sættes ned – men vi handlede efter, at det mest gjaldt de andre. Vi skulle jo til og fra arbejde, aflevere og hente børn – to biler og et stort hus var et must. Ellers kunne vi ikke blive lykkelige.

Året før Stines fødsel var jeg blevet ansat på Skive Handelsskole hos Niels Åge Bjerre. Som forstander og ildsjæl forstod han om nogen budskabet. Nu skulle der handles. Han inviterede til opfinderseminarer i sommerferien i de første år efter oliekrisen. Alle, der havde en god eller skæv ide til tekniske, planlægningsmæssige eller kunstneriske løsninger på den suppedas vi var havnet i, var velkomne. Det væltede ind med seriøse opfindere, fantaster, filosoffer, digtere og alle mulige andre, som havde en mening om samfundets fremtidige energirigtige indretning. Bjerre, som vi tog afsked med i år, var et energibundt og formåede at skabe synergi. Fra modstandskampen havde han lært, at man ikke kan bekæmpe nazisme i kvoter. Skulle den tyske besættelsesmagt bekæmpes, skulle der handles. Sådan havde han det også med energikrisen. Først snak og så handling.
Der skal kapital til, og så skal der skabes i en vis skala. Difko blev en realitet, Bjerre og konsortium etablerede en fabrik til fremstilling af vinger til vindmøller – faktisk starten på det danske vindmølleeventyr. Solenergi og bølgeenergi var med i paletten af muligheder. Diskussionerne gik også på, hvordan vi sparer på energien, og hvordan vi lagrer vi den. Solen skinner ikke om natten, og blæsten er ikke konstant. Akkumulering kom til at fylde meget i debatten. Nøjagtigt som nu. Hvor og hvordan gemmer vi den strøm, som vindmøllen frembringer.

En ung ingeniør i Skive mente ikke, vi skulle lave strøm, men trykluft i vindmøllerne. Teknologien ville blive meget mere simpel og lettere at styre. Han mente, det var både billigere og lettere at gemme trykluft. Spændende forsøg blev gjort, uden at der kom konkret kommerciel udnyttelse af ideen. Hele tiden blev udnyttelsesgraden målt i forhold til prisen på olie. Og da olien og gassen begyndte at strømme fra Nordsøen, kunne vi ånde lettet op. Og der ville være rigeligt til mange år.

Vi fik termovinduer, hulrumsisolering og brændeovn, og hvad mere kunne vi gøre, nu hvor der jo var olie nok. I begyndelsen af 1980erne var der mørkemænd, der fremkom med det synspunkt, at det slet ikke var knapheden på fossilt brændstof, der var problemet, men mere de klimaforandringer, som den stadigt voksende afbrænding ville afstedkomme. Men det var jo mørkemænd, og sådanne behøver man ikke tage alvorligt. Hverken politisk eller i den lille familie.

Dengang – i 70erne og 80erne blev der holdt mange temauger og offentlige møder. Ofte gik bølgerne højt, og især hvis tanken om a-kraftværker blev nævnt, kunne et møde udvikle sig ret dramatisk. Her på skolen havde vi temauge fra den 17.-20. november med fokus på energi. Kost, el- og varmeforbrug og CO2 målene i 2020 var på indholdsplanen. Der blev målt og vejet og diskuteret, og temaugen åndede af liv og virketrang. Nye opfindelser blev udtænkt. Hvordan omsætter man en spastikers ufrivillige bevægelser til elektricitet? Eller et toilet der omsætter tissestrålen til energi osv. Også forslag til besparelser på skolens gigantiske el-forbrug var på programmet. Sluk lyset, skru ned for varmen, tag kortere bad osv. Tydeligt blev det for eleverne, som det blev for os, der oplevede den første oliekrise: Det, der batter, hænger sammen med de store tals lov.

Et andet fyrtårn gik bort i sommer. Den 4. august døde Svend Auken. Svend besøgte skolen her flere gange, og hver gang gav han os alle et kærligt, varmt los bagi. Til en grundlovsdag, mens han endnu var miljø- og energiminister lovede han, at han ville tale i et kvarter, da han skulle videre. Alligevel greb de nyudsprungne bøgetræer og hele stemningen med de unge elever ham, så han talte i næsten 50 minutter. Talen var dengang som i det testamente, Politiken trykte som en dobbelt kronik den 26. og 27. september: Politik er resultater… bl.a. udbygning med vedvarende energi, kulstoppet, kraftvarme, Samsø som vedvarende energi ø, havvindmølleparker og international miljøbistand.

Svend »tilegner sit testamente til de unge som vokser op nu. Dem, som har mod på at være med. Dem, som ikke er lammet af globaliseringens uoverskuelige eller trøstesløse parole om blot at tænke på sig selv og sin egen chance.« Videre skriver han: »Markedsforgudelsen og materialismen har ødelagt manges selvopfattelse. Vi er ikke primært producenter og forbrugere. Vi er først og sidst mennesker. Materiel velstand er et vigtigt middel, men det kan aldrig blive et mål for tilværelsen i sig selv uden at avle ny fattigdom.« Som til møder her på skolen slår Svend fast i sit testamente, at mennesker uden magt og privilegier, gennem organisering og udvist solidaritet kan frigøre sig fra almuesindet. »Mit budskab er simpelt: Realisme og idealisme hører sammen. Det nytter at kæmpe. Det er vigtigt at være med, hvor der kæmpes… For mig er livets mening et liv med andre. Sammen med andre bliver vi hele mennesker. Vores ondskab rammer de andre, men det gør vores kærlighed også. Kærlighedsbudskabet er ikke et kompliceret sæt regler og love. Du skal elske din næste – dvs. mennesker du møder på din vej…«
Tak, Svend!

Ud over temaugen har vi haft et aftenmøde om biogas – gylle omsat til gas, som dels kan lagres og dels afbrændes i bl.a. det kraft/varmeværk, vi har i Hou. Eleverne syntes nok, at debatten blev lidt teknisk og når alt kom til alt, var det mere et forhold mellem houboerne og de omkringliggende svineproducenter. Også energikampen på Samsø har vi fået indblik i. Nærværende og konkret kunne Søren Hermansen fortælle om vending fra nederlagsstemning til optimisme. Om et samfund, der har udskudt kortsigtede behov for at gå fra energi-import til at være energieksporterende. I Hou ser vi med forundring den ene internationale delegation efter den anden drage til et samfund, hvor man virkeligt har taget kampen op for at sikre vedvarende energi.

Hvad gør vi her på skolen? For 10 år siden havde vi flere energikonsulenter på besøg. Også folk, der var hyret af FFD. De havde mange gode forslag. Solfangere på taget og varmevekslere i forbindelse med brugsvand, var det der blev regnet mest på. Konklusionen var, at med de daværende oliepriser, ville investeringen ikke være rentabel, men hvis vi ville en signalværdi, kunne vi godt sende penge efter sådanne urentable investeringer!
Som omtalt i dette årsskrift er vi tættere på en realisering af Bevæg-Befri-Beløn end nogensinde før. En drøm fra 1958 kan gå i opfyldelse. CUBO-arkitekterne skal tegne hal, svømmehal og rum til rehabilitering/fitness, det audio visuelle rum og foyer. CUBO vandt konkurrencen i et tæt løb med 4 andre flotte forslag og i de kommende måneder går vi ind i detailprojekteringen. Finansieringen er stort set på plads. Funktionalitet (tilgængelighed) og en spektakulær arkitektur er vigtig, men for mig er energiforbruget mindst lige så vigtigt. Hvad er et flot hus værd, hvis vi ikke har råd til at bruge det?

Vi vil bruge havvand, både til at svømme i, men også til at skabe varme. Det er med støtte fra Regionen blevet muligt at påvise, at en varmepumpe, der henter varme ud af havvand er mere effektiv end et ordinært jordvarmeanlæg. Med den helt fantastiske badebro vi har fået anlagt med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond, er vi kommet det første skridt i forhold til en reduktion på mindst en tredjedel af vores nuværende varmeforbrug. Under broen ligger de rør, der skal føde varmepumpen. Også detailplanen for brug af havvand til at svømme i, er ved at være på plads. Begge dele giver en reduktion i energiforbruget, som vi venter os meget af.

Selvom der er stor uenighed om årsagen til den globale opvarmning, kan ingen være i tvivl om at vand er det helt store problem. Enten er der for meget, eller også er der for lidt. Oversvømmelser eller tørke. Havvand kan renses til ferskvand. Teknologien er kendt og enhver ved, at jo mere udbredt en teknologi er, jo billigere bliver den. Det er muligt at flytte olie og gas i rør over flere tusinder kilometer. Hvorfor kan man ikke gøre det med vand? Renset havvand. Det ville være effektivt til at stoppe klimaflygtninge og bremse udbredelsen af ørkner. Uden vand kan stort set intet gro. Uden vand mister alt levende energi.

Ros giver energi, men det gør kritik også. Hvis vi ikke korrigerer hinandens handlinger, bliver et fællesskab meningsløst. Denne skole har haft utrolige støtter og kritikere. Siden jeg startede som forstander i 1991, har vi haft 3 formænd, som var og er begavet med en utrolig energi, men også evnen til at give energi – evnen til at sikre handling. Som i elevforeningen og de øvrige organisationer, der støtter skolen, er det mennesker, der bruger deres frie tid på ulønnet at skabe handling og sikre de rigtige rammer om skolens samvær. Uden jeres energi ville det nye hus stadigt være en drøm.

At få et flot og bæredygtigt hus kræver også den mellemmenneskelige energi. Den energi der opstår, når mennesker skaber noget sammen. Udbyttet af samvær i en undervisningstime, ved et måltid eller på en studietur afhænger af den energi vi omfatter et »møde« med. At modtage og give hjælp kræver energi, og at overbevise andre om ens ideer kræver energi. Al den støtte – al den energi vi har fået – skyldes først og fremmest de elever, der vælger skolen her, men også et personale, som utrætteligt knokler i hverdagen og tilpasser sig vilkår, som hele tiden forandres.

Tak for al jeres energi i 2009 – samtidigt ønskes alle en glædelig højtid og et lykkebringende 2010.

De varmeste hilsner
Ole Senest opdateret: onsdag, 21. januar 2015 12:27
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12