Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
5.jpg

Tanker fra en skaldepande - 2012

»Den eneste måde at forudsige fremtiden på,
er at have magt til at skabe fremtiden.«
- Eric Hoffer

»Der er ikke styr på en skid«
Turen til de paralympiske lege i september var et overflødighedshorn af undervisning, samvær, oplevelser og inspiration. Det kan I læse om andetsteds i dette årsskrift. Da karavanen (5 busser og 2 minibusser) nåede Calais færgehavn den 31. august midt på aftenen, var alt kaos. Dels havde trafikken på motorvejene været problematisk. Langsom kørsel og megen tid i kø. Og dels var en færge brudt sammen just den dag, hvor alle englændere skulle hjem fra ferie i Frankrig, Italien og der hvor englændere ellers holder bilferie på kontinentet. Alt var »Fawlty Towers« og en elev udbrød meget malende: »Der er ikke styr på en skid!« Og det var rigtigt, men det var også lidt spændende. Ville busserne overhovedetkomme med over?

En bus kom om bord på en færge, hvor det ikke var muligt for kørestolsbrugerne at komme ud af bussen under overfarten. Ikke desto mindre forlangte dækpersonalet, at alle skulle ud og op på færgens øvrige dæk. Kaptajnen blev tilkaldt og han kunne også konstatere, at de el-kørestolsbrugende elever ikke kunne komme op på »soldækket«. Resolut besluttede han, at de godt måtte forblive i bussen, hvis de ville iføre sig redningsveste. Det blev der tænkt over og grint en del af.

Ellers var der styr på tingene. Der var blevet lavet et kolossalt forarbejde for at styre den logistik, som skulle sikre 260 menneskers indkvartering, fortæring, transport og adgang til oplevelser. Det var flot og bestemt heller ikke billigt. Men det vidste vi, for vi havde kalkuleret og budgetteret. Vi havde forsøgt at forestille os alle tænkelige begivenheder. Tak til alle, men i sær Lisa og Gemma, for en fantastisk oplevelse.

Fuldmægtig i KL's Økonomiske Sekretariat, Maria Pilegaard kunne i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 32 / 2012 glad meddele, at nu er det ustyrbare blevet styrbart. »For blot få år siden betragtede mange det specialiserede socialområde som ustyrbart. En ny KL-analyse viser, at kommunernes intensive styringsindsats i de seneste år har gjort området langt mere styrbart. Der synes dog stadig at være potentiale for en forbedring af den løbende politiske inddragelse i budgetprocessen.«

Og det er de så gået i gang med i Aarhus Kommune. Forbedringer af budgetprocessen. Flere af skolens nuværende og tidligere elever er blevet noget skræmt over den analyse, som Borgmesterens Afdeling i Aarhus har gennemført af BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) i 2012. Analysen skal flytte hjælpeordningen fra et ikke styrbart område til et styrbart. Det vil sige, at Aarhus Kommune skal kunne forudsige udgifter til området for de kommende år - styrbart!?

Det anføres også i rapporten, at BPA rent faktisk blev grundlagt i Aarhus i slutningen af 1970'erne og på det brugerorienterings møde, som blev afholdt den 26. november i Turbinehallerne, sagde rådmanden, at han var stolt over at hjælpeordningen var blevet til i Aarhus. »Århusordningen« blev til hen over en sommer, da man i socialforvaltningen havde fået ansat en ung studentermedhjælper, som fik til opgave, at lukke munden på nogle unge svært handicappede, som var trætte af institutionslivets tyranni. De ville leve et liv, hvor de selv kunne bestemme, hvornår de skulle i seng og hvornår de skulle op. De ville have frihed til selv at disponere uddannelse, madlavning og deltagelse i kultur- og nattelivet. De ville kort sagt leve et helt almindeligt liv uden andres styring. Ingen er i dag i tvivl om, at den unge studentermedhjælper var Jørgen Lenger og at en af de første, der blev omfattet af ordningen var Evald Krog.

Naturligvis var det unikt, men de unges argument var, at hvis blot de fik de penge, som en institutionsanbringelse kostede, skulle de nok klare sig selv. Mange Egmont elever fik i de år en Århus-ordning, selv om ordningen rent faktisk var blevet en del af bistandsloven. Også i udlandet dukkede der ordninger frem, som sikrede mennesker med et omfattende hjælpebehov, retten til selv at vælge (ansætte) hjælpere og selv forvalte deres liv.

Gennem de mange år hjælpeordningen har eksisteret, har den været udsat for pres. Enkeltsager om grov udnyttelse af hjælpere eller sager om hjælpere, som har udnyttet deres arbejdsgiver/borger har ofte prydet tabloidavisernes forsider. Helt galt er det gået, efter man i 2009 fik udvidet målgruppen og fik liberaliseret retten til at etablere firmaer, som udover at levere den nødvendige hjælp også kunne påtage sig arbejdsgiveransvaret for borgere, som ikke ville kunne klare denne opgave, men dog opgaven som arbejdsleder.

Den ændrede og liberaliserede lovgivning i 2009, har givet nogle billeder i offentligheden af en ordning helt uden styring. TV 2 kørte for et år siden en malende udsendelsesrække i programmet Operation X: I kørestol og Lamborghini. Og i år kunne man i avisen se denne overskrift: »Direktør for handicaphjælpere scorer årsløn på 22 mio. skattekroner.« Disse historier har ikke været befordrende for den politiske opbakning og altså heller ikke i Aarhus. Vi var nogle stykker, som forsøgte at dæmpe politikernes lyst til at gøre hjælpeområdet frit og overladt til markedskræfterne.

BPA er baseret på et forhold, der i intimitet kan nærme sig ægteskabslignende relationer. Magtbalancen kan ret enkelt udnyttes af den svageste part – både borger og assistent. Der skal en regulering til. Ikke en regulering af hvad den enkelte borger bruger sin frihed til, men en regulering af det økonomiske mellemværende mellem borgeren og kommunen i forhold til den ansatte. Højskoleloven regulerer også vores måde at forvalte betroede midler fra skatteborgerne.

I analysen fra borgmesterkontoret i Aarhus kan man læse:
»Det helt centrale punkt i vurderingen af, om BPA ordningens økonomi kan styres fremadrettet er, om kommunen kan vedtage og ændre serviceniveauet for brugerne. I Vejle kommune bruges udmålingsprincipper fra ældreområdet, når der udmåles tid til BPA.Dette skal forstås sådan, at der udmåles en BPA-del
bestående af ledsagelse, fritidsaktiviteter og almindelig livsførelse. For andre dele af hjælpen fx at komme iseng om aftenen eller at få lavet mad, udmåles hjælpen ud fra samme principper som på ældreområdet. Altså som et antal enkeltstående minutter.«

For mig er dette klar tale. Mennesker med handicap skal ikke stilles anderledes end de »gamle«. Med visitators skarpe blik, et stopur og de kommunale kvalitetsstandarder kan vi afklare om gamle fru Nielsen skal have et kvarters eller 20 minutters hjælp til at komme i seng. Naturligvis må fru Nielsen anskaffe sig en robotstøvsuger og en mikrobølgeovn. Maden vil herefter blive leveret fra en godkendt leverandør. 47 kr. pr måltid.

I analysen fra Aarhus anføres følgende:
»Såfremt der opstår et fremtidigt pres på udgifterne iBPA-ordningen, vil det således være muligt at styre udgiftspresset ved at gå fra hjemmelavet mad til mad via madordning og indkøb af dagligvarer via indkøbsordning (kommunens madservice). Økonomi: ... Det er
antaget, at der i BPA ordningen i dag bruges 1,5 timer på indkøb to gange ugentligt. Det er samtidigt antaget, at madlavningen og opvask tager 45 minutter per dag. Ved leveret mad afsættes der 15 minutter til opvarmning af maden og opvask. Alternativet til at lave maden selv, er leveret mad. Denne koster 48,5 kr. at producere, hvoraf borgeren selv betaler de 47 kr. Madvarer kan i dag leveres uden udgift for kommunen. Kunne ovenstående ændring gennemføres for eksempelvis 100 brugere, ville potentialet således være en besparelse på 6,4 mio. kr. årligt brutto eller 4,8 mio. kr. netto.«

Dette regnestykke hørte jeg allerede i 2009 til et møde på Nyborg Strand. Her redegjorde myndighedschefen i Vejle Kommune, Pierre Vassard, just om den type reguleringer. Flere handicappolitikere, som deltog i mødet afviste, at den situation nogensinde ville opstå. Og nu har Aarhus kommune hentet inspiration ... i Vejle.

Men er det ikke ok? Vi har økonomisk krise og alle må bidrage – også mennesker med handicap. Det geniale ved Århusordningen, var jo netop, at man blev ligestillet med andre i samme livssituation som en selv. Mange af mine venner og tidligere elever, køber ind til deres måltid ligesom alle andre i det her samfund. Nogle dage kalkuleret og velovervejet og andre dage impulsivt. Men den ledsagelse, som ligger i BPA omfatter også en tur på gaden, hvor det er fristende at købe frisk fisk fra fiskebilen på torvet. De planlagte koteletter kan godt vente til dagen efter. I et rigtigt hjem for mennesker, der ikke er blevet
»ældre«, skal der dufte af rigtig madlavning. Ellers er det et underligt amputeret liv. Indkøb er en del af daglig levet liv og det er frembringelsen af ordentlig mad også. Det underviser vi faktisk i på højskolen.

Hvis man vælger »leveret mad«, som det tager 15 minutter at opvarme, hvad skal hjælperen så lave medens måltidet indtages? Hjælperen har fri. Hvad nu hvis det er en bruger som ikke selv kan spise? Så kan man bruge velfærdsteknologi. Man kan få en spiserobot. Ja da. Teknologisk Institut har undersøgt spiserobotten på 25 brugere og de har beregnet, at sådan en maskine kan spare 33 min. og 28 sek. Der bor 2567 beboere i botilbud med midlertidig eller længerevarende ophold, som forventes at kunne profitere af en spisemaskine. Spares der 33 min. 28 sek. om dagen for hver af disse 2567 personer, vil der på landsplan og i løbet af 365 dage (= 1 år) spares 522.612 timer. Omregnet til fuldtidsstillinger er der tale om 317,12 årsværk (1 årsværk = 1648 timer).« (Kilde: Velfærds Teknologi Vurdering i Socialstyrelsens ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap).

Ville det ikke være billigere, at sende BPA-brugerne tilbage på institutionerne? Jo da. I den århusianske rapport kan man læse, at gennemsnitsprisen er 965.000 kr. pr. år og en institutionsplads med plejeindsats F vil beløbe sig til 880.000 kr. pr. år. Dette vil alt andet lige give en besparelse på ca. 10%. Måske ville en venlig SMS fra Bjarne Corydon kunne hjælpe lidt på løn- og arbejdsvilkår for hjælperne, så Århus kommune ikke går konkurs.

For »at sætte sig i den andens sted« har vi ofte brugt litteratur og film. I øjeblikket er filmen »Les Intouchables« – på dansk »De urørlige« det helt store hit. Filmen har trukket næsten 20 millioner franskmænd i biografen. Og hvad handler den så om: magt og afmagt, men beskrevet så alle kan identificere sig med både den rige lamme mand (François Cluzet) og den halvkriminelle sorte fyr fra de parisiske forstæder, som bliver hans hjælper og ven (Omar Sy). Og så er filmen baseret på virkelige hændelser. Men her i huset ser vi altså også Gøgereden (75), Whose life is it anyway? (81) Rain Mann (88), My left foot (89)
Idioterne (98) Inside I'm Dancing (04) Kunsten at tænke negativt (06) og mange flere. Også kort film. Man må håbe at de kølige hjerner, som har så svært ved at forstå levet liv, vil gå i biografen og få set »De urørlige« og reflektere lidt over det de har set.

At reflektere blev der bestemt også grund til, da vores fantastiske elev, Chau fra Vietnam fortalte om følgerne af Agent Orange og den dioxin, som giver de værste følger. I flere områder i Vietnam bliver hvert 5. barn født med omfattende handicap. Det er 3. generation siden amerikanerne fik »styr« på tingene i Vietnam. Selvom Svend Brinkmann er noget tvivlende overfor, at flere og flere - især drenge – får diagnoser og ritalin for en lidt for aktiv adfærd – kan man også spørge om det, at vi har brugt gift og kemi vores fødevarer og nære omgivelser selv i små mæng der i mange år – begynder at vise sig, som genetisk betingede diagnoser. Hvad ved vi? Er der styr på det? Her er mulighed for mange timers undervisning af bred almen karakter.

Er der styr på byggeriet? Ja og det bliver utroligt flot. Vi regner med at kunne holde åbent hus lørdag den 2. marts. Vi har afprøvet hallen og den orange scene. Først Spastikerforeningens Landsmøde medens vi var i London og senere DHF, som i efterårsferien havde kongres. Til elevstævnet, hvor der deltog godt 720, oplevede vi først udenrigsminister Villy Søvndal, skolens formand og senere på aftenen kom Peter AG på den store orange scene. Var elevstævnet styrbart? Ork ja. Elevforeningens bestyrelse har »begge hænder på rattet« og styrer sikkert gennem 3 hektiske dage. Tak til elever, ansatte og alle de »gamle« elever, som glædede mig med et besøg.
Også stor tak til de tålmodige fonde, teknikere, håndværkere, skolens bestyrelse og alle andre, som sikrer, at vi som højskole kan gøre en forskel, kan ændre menneskers liv og muligheder. Alle ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

De varmeste hilsner
Ole

Senest opdateret: torsdag, 22. januar 2015 14:15
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12