Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
6.jpg

Om Bevægelseseksperimentariet

Bevægelseseksperimentariet skal undersøge, hvad der giver lyst til at være fysisk aktiv. Nogle vil se godt ud, nogle vil være sunde. For andre er det bare fordi, de har været aktive hele livet.

I vores pilotprojekt fra foråret 2013 viste det sig, at eleverne kommer i trænings-rummet pga “det sociale”. De synes med andre ord, at det er sjovere, nemmere og mere motiverende, hvis de ikke træner alene.

Denne viden er en bærende del i efterårets projektforløb.

 

Helle Squillaci løfter håndvægte, mens Tobias følger med i baggrunden.
Helle Squillaci løfter håndvægte, mens Tobias følger med i baggrunden.

 

Borger og assistent

Projektets primære fokus er på “den meningsfulde aktivitet mellem borgere og assistenter”, hvor vi via deltagerstyring (deltagernes egne oplevelser og erfaringer) vil undersøge, hvordan en borger med en BPA-ordning kan lave tilpassede aktiviteter, der styrker bevægelse og trivsel hos både borgeren med funktionsnedsættelse og assistenten.

I en almindelig hverdag modtager borgeren ofte fysioterapi og laver sin træning, mens assistenten er “passivt” på arbejde. Samtidig venter assistenten med sin egen træning til hun er færdig på arbejde.

Ideen er, at borgeren og den ansatte assistent i stedet træner sammen og på samme tid. Vi vil undersøge om det kan skabe øget bevægelse, og samtidig påvirke relationen mellem borger og assistent i en ny retning.

 

Digitale teknologier

Projektet vil derudover have særlig fokus på digitale teknologier.
I en dagligdag hvor mange har telefoner, der kan overføre data på tværs, er det interessant at se på, om teknologien kan motivere til øget aktivitet.

Der er allerede flere apps som opsamler data, så man kan tracke sin egen træning og følge den på mobilen.
Bevægelseseksperimentariet vil forsøge at lave en teknologi, som er unik og har den særlige hensigt at understøtte elevernes udsagn, at man kommer i træningsrummet pga ‘det sociale’.
Denne del af projektet er, som alt det andet, baseret på deltagernes oplevelser og tilbagemeldinger.

Det betyder, at eleverne præsenteres for forskellige former for teknologi, og efterfølgende giver feedback.

På baggrund af deres tilkendegivelser arbejdes der på at fremstille nye teknologier og på at kvalificere samspillet mellem eksisterende teknologier. Næsten alt kan lade sig gøre. Men hvad skal der til?
Flere af træningsrummets TechnoGym-maskiner er digitale. De er allerede koblet til et “smart system”, som arbejder med den enkelte brugers personlige USB-nøgle. Læs mere om grejet, der er involveret i projektet under hhv. udstyr og teknologi.

 

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40
  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12