Pilotprojekt

Bevægelseseksperimentarium for alle på Egmont Højskolen

Rapport over pilotforløbet

 

Indledning

Dette er en rapport over et pilotforløb, som er første fase i projektet ’Bevægelseseksperimentarium for alle på Egmont Højskolen.
Formålet med pilotperioden er, sammen med deltagerne, at undersøge og udvikle på, hvordan fitness-aktiviteten kan indgå i højskolens samlede idrætstilbud, såvel i den skemalagte tid som i elevernes fritid. Desuden at skabe metodisk og indholdsmæssigt afsæt for næste fase af projektet.


Der er fokus på, at træningen skal være en fælles aktivitet, som udvikles i relationen mellem eleven med handicap og hans / hendes assistent(er).


Pilotperioden løber fra 1. april til 17. juni 2013. I det følgende opsummeres kort erfaringer fra forløbet. På den baggrund opstilles relevante problemstillinger, som vil blive udforsket i projektets anden fase samt de metoder, der anvendes. Der er desuden overvejelser over deltagergruppen, projektets idrætspædagogiske indhold. Anvendelse og udvikling af teknologi i forbindelse med undervisningen gives udførlige overvejelser, da det er et af de fokusområder, der er påpeget som vigtige i udvikling af bevægelseseksperimentariet.


Om pilotforløbet, og hvad det har vist?

26 elever med og uden handicap har deltaget i pilotforløbet. Det har på grund af fagstrukturen på højskolen ikke været muligt at koncentrere sig om borger / assistent-grupper, da assistenterne til de deltagende elever med handicap ikke alle har valgt faget. Deltagerne er elever, der befinder sig i de sidste måneder af deres højskoleophold. De har meldt sig frivilligt til at medvirke i faget ’Bevægelseseksperimentariet’.

 

Undervisningen er primært foregået i fitness-rummet med enkelte aktiviteter i idrætshallen, og underviserne har anvendt forskellige måder at organisere aktiviteterne på, så deltagerne har afprøvet mange træningsredskaber, har fået personlige udfordringer og har arbejdet sammen på mange forskellige måder.


Undervejs i forløbet har eleverne mere og mere brugt fitness-rummet uden for undervisningstiden, og de har været med til at sætte dagsorden for, hvordan kulturen i rummet skal være, for at alle kan bruge det. Der har været en tydelig udvikling i retning af, at man går derind for at træne, og finder efterhånden ud af, hvordan man kan bruge faciliteterne ud fra de kropslige og kognitive forudsætninger, man har.


Der er forskellige motiver for at gå ind i rummet. For nogen er det ’en måde at være social på’ – ’for hyggens skyld’. Andre kommer der for at træne målrettet, enten for at blive bedre til deres idræt eller for at ’få større muskler’. Det kan også være fordi man skal, for ’ellers får man ballade’ med sin assistent. En del fremhæver, at det giver velvære eller ’et frirum fra tankerne’ at træne. Man ’kobler af på en anden måde end ved at spille brætspil’.


De fleste kommer helst sammen med en eller flere andre, og nogle få kan bedst lide at træne selv. Men det er inspirerende, når man kan se andre, der træner, både i rummet og gennem vinduet til idrætshallen. ’Så føler jeg, jeg laver noget sammen med andre’ siger en elev.


Deltagerne har reflekteret over, hvordan fitness-rummet skal udvikles, for at det bliver et sted, hvor man vil gå ind uden for undervisningstiden. Nogle har lidt svært ved at forestille sig, at de kan bruge det, men flere nævner, at der skal være muligheder for at man kan træne mere frit med småredskaber eller ’lege’. Det nævnes, at det kunne være godt, hvis der var små film af elever med handicap, der træner, så man derved kunne få ideer til, hvordan apparater kan bruges.


En refleksion har været, at flere af de deltagende elever med handicap ofte forholder sig afventende og lader elever uden handicap overtage styringen i træningen. Det bliver en asymmetrisk relation, hvor eleven med handicap forbliver passivt afventende og assistenterne bliver mere og mere styrende – og efterhånden kommer til at virke noget træt af samspillet. Det forekommer vigtigt, at elever med handicap lærer at formulere sig over for andre om, hvilken hjælp de behøver for at være kunne bruge deres færdigheder i rummet og være interessante træningspartnere. Og at assistenterne lærer at hjælpe der, hvor det er nødvendigt, men heller ikke mere.


I forhold til teknologien opleves de indbyggede spil / webbrowsere  / TV systemer i f.eks. løbebånd ses som en kærkommen distraktion fra selv den fysiske udfoldelse.  For at få en indledende fornemmelse af hvordan beboerne og hjælperne reagerer på spil der indeholder elementer af teknologi og fysisk aktivitet blev to spil, der indeholdt elementer af teknologi og fysisk aktivitet, afprøvet. Afprøvningen foregik med et mindre udsnit af frivillige i forbindelse med træningen, og blev afviklet i et hjørne af bevægelseslaboratoriet. Deltagerne var meget optaget af spillene, og det er en aktivitet, som man med fordel kan udvikle på for at få nogle andre aktiviteter ind i rummet.


Hvad skal undersøges i næste fase?

Formålet med projektet er, ’ dels at udvikle et aktivt træningsmiljø, hvor mennesker med og uden handicap kan træne, dels at oparbejde interpersonelle relationer mellem elever med handicap og deres assistenter, dels at gøre træningen og vedligeholdelsen af kroppen til et naturligt element i hverdagen’ (fra projektansøgningen). Dette skal evalueres gennem systematisk dataindsamling og analyse.


På baggrund af de erfaringer, vi har høstet i pilotperioden, afgrænses projektet til at omfatte følgende problemstillinger, der fokuserer på såvel processen som produktet i forløbet:

  1. I hvilken grad forbedres den enkeltes funktionsevne i løbet af projektperioden?
  2. Hvad oplever den enkelte, at forløbet har betydet for deres sundhed?
  3. Hvilken betydning oplever eleverne, at forløbet har haft for fællesskabet mellem borger og assistenter? 


Hvordan skal det undersøges?

  1. Sammen med den enkelte vælges 4-5 funktioner ud, som er vigtige i personens hverdag. Disse funktioner testes før og efter træningsperioden og forandring registreres.
  2. Der fortages kvalitativt interview med hver deltager ud fra en interview-guide i slutningen af træningsperioden
  3. Der foretages fokusgruppeinterview med borger /assistentgrupperne ud fra udvalgte fokusområder ved slutningen af træningsperioden.


Udover dette registrerer den enkelte sin træningsfrekvens og –mængde, såvel i apparatur som i andre træningskontekster, ved hjælp af den personlige usb-nøgle, for at få et billede af deltagernes samlede idrætsaktivitet. Dette skal bruges til at perspektivere resultaterne.


Hvordan udvælges deltagerne?

I projektet deltager minimum 10 borgere og deres assistenter. Projektet præsenteres for eleverne i deres anden uge på højskolen (midt i august), og deltagerne rekrutteres ved frivillig tilmelding. Dem, der tilmelder sig, informeres individuelt om forventninger i forhold til deres medvirken, inden de tager endelig stilling til, om de vil være med. Det tilstræbes at deltagerne i projektgruppen repræsenterer en forskellighed, som svarer til den variation, der findes på højskolen som helhed.


De deltagere, der medvirker, indgår en kontrakt om, at de deltager aktivt i hele forløbet og stiller op til de tests og undersøgelser, projektet indeholder. Deltagerne kan trække sig ud af forløbet, men i så fald skal de angive en grund til det i en samtale med en idrætslærer.


Plan over forløbet

Projektet følger højskolens skema, så der er ikke træning i uge 37, hvor der er studietur, og i uge 42, som er efterårsferie.


Projektets idrætsaktiviteter begynder i uge 36, hvor et individuelt træningsprogram lægges for alle deltagere, og brugen af den personlige usb-nøgle introduceres. Her foretages også den indledende test Dette foregår i borger / assistentgrupperne sammen med en idrætslærer. Den egentlige idrætsaktivitet begynder i uge 38. Udgangspunktet er, at deltagerne træner 2 x 1½ time ugentlig. I starten foregår al træningen fælles, men fra uge 43 kan én af træningssessionerne være styret af borger-assistentgruppen selv, da en del af formålet med forløbet er, at grupperne efterhånden selv lægger indhold i deres fælles aktiviteter.


Aktiviteterne fortsætter til og med uge 50, og i de to sidste uger foretages funktionstests, individuelle interviews og gruppeinterviews.


Indholdet

Aktiviteterne i forløbet består af træning i fitness-rummet, vandaktiviteter / svømning, aktiviteter i idrætshallen og udendørs idrætsaktiviteter. Da nogle af aktiviteterne som nævnt efterhånden vil være selvstyrede, og kan ligge uden for den skemalagte undervisning, vil det være nødvendigt at have faste tider i fitness-rummet, hvor det er en instruktør til stede, f.eks. tre gange om ugen uden for elevernes undervisningstid.


I forløbet vil der være undervisning af borger / assistent-grupperne i forhold til kommunikation og samarbejde. Hensigten er på den ene side, at borgeren udvikler sine evner til at formidle, hvilken hjælp og støtte han/hun har behov for, for at kunne give sit bedste til fællesskabet. Assistenterne skal på den anden side udvikle evner til at hjælpe hensigtsmæssigt og kunne se, hvad borgeren kan give, så han / hun ikke bliver passiv modtager, men får mulighed for at bruge og udvikle sine færdigheder.


To gange i forløbet skal den enkelte borger / assistent-gruppe have en samtale med én af de tilknyttede lærere med henblik på at tale om eventuelle problemer eller udfordringer i gruppe-fællesskabet.


Der er tanken, at forløbet skal medvirke til at udvikle kompetencer hos både borger og assistent, så samarbejdet og fællesskabet får de bedste betingelser.


Teknologien

I projektet tænkes teknologi anvendt sammen med andre typer af tiltag. Derfor sættes her fokus på de teknologiske muligheder i projektet.


I denne situation giver det mening at betragte teknologien som element til at skabe motivation for at benytte fitness-lokalets faciliteter. Direkte eller indirekte gennem et socialt element ved at gøre det attraktivt at være i lokalet. Det sidste ud fra en formodning om, at personer, der er i lokalet, også vil have lettere ved at blive inddraget i de sociale fællesskaber, der anvender træningsudstyret samt ved selv at få lyst til at træne, når man ser andre i bevægelse.


Desuden skal teknologi anvendes til at skabe overblik over, hvor meget lokalet / redskaberne anvendes. Dels over tid, så man kan danne sig et indtryk, af på hvilket tidspunkter af døgnet der er aktivitet, samt hvornår aktiviteten er størst. Derudover giver det en mulighed for at vurdere, om de forskellige tiltag, man ellers udfører, har det ønskede resultat i form af øget træningsaktivitet.


Endelig tænkes teknologi også anvendt til at udvide begrebet ’Bevægelseseksperimentarium’ ved at øge lokalets anvendelsesmuligheder til andre typer af bevægelse end traditionel træning.


Formålet er at skabe et attraktivt socialt rum som lokker flere til, og som så forhåbentligt betyder at de får trænet noget når de alligevel er der.
Forskellige scenarier kan opstilles på baggrund af iagttagelser i pilotperioden.


Gamefication i social kontekst

Nogle typer af spil og aktiviteter, der tilbydes, kan indeholde elementer af fysisk aktivitet og dermed få nogle over den mentale tærskel fra inaktivitet til at få lyst til at bevæge sig. Se nederst for en gennemgang af test af to typer af spil koncepter.


Gennem forskellige typer af spil, der indeholder et aktivt element, og som gennem en adaptiv adfærd er i stand til at tilpasse sig den enkelte brugers funktionsniveau, kan være med til at gøre lokalet til et attraktivt og morsomt sted at opholde sig.


Gennem monitorering og opsummering

Der har været eksperimenteret med at skabe ’hold’ der sammen træner og til dels konkurrerer. Det gav en god energi, men de funktionsnedsatte kunne godt til dels føle sig sat ved siden af. Teknologi kan måske anvendes til at udligne dette ’handicap’. Alternativt kan der fokuseres mere på, at alle er i bevægelse end på, hvor meget der reelt bliver produceret.


Ved at have teknologi, der kan lagre data for hver enkelt person der træner og give point afhængigt af individuel indsats i stedet for ud fra en fælles målestok, vil der kunne skabes en monitorering af et holds indsats og dermed skabes lidt venlig konkurrence, hvor alle i et team er fælles om at hjælpe hinanden til at yde lidt ekstra inden for deres respektive forudsætninger.


Motivation gennem teknologiske virkemidler

Gennem feedback

Det bør overvejes, om man i højere grad kan give instruktioner, som er tilgængelige på alle tidspunkter. En let løsning ville være skærme placeret ved alle stationer, eller QR-koder der henviser til youtube film lavet med Lisa og tilgængelige for de brugere der har smartphones.


Alternativt kan der tænkes i mere utraditionelle løsninger, hvor eksisterende udstyr retrofittes med sensorer og lydgivere, som indikerer, når systemet anvendes korrekt.


Gennem synliggørelse

En spændende løsning kunne være at arbejde med visualiseringer af den fælles indsats. Enten ved kvantificerbare data eller ved animationer, der indikerer hvordan aktivitetsniveauet udvikler sig. Man kan også forestille sig, at man arbejder sammen om f.eks. at skabe en rytme eller musik ved, at de bevægelser, der bliver lavet bliver omsat til lyd – på den måde kan alle være med til at skabe den komplekse rytme eller den bedste oplevelse ved hver især at være med på egne præmisser.


En sådan grafisk præsentation af aktivitet kunne også eksponeres andre steder og dermed skabe en interesse for at bevæge sig ned til lokalet for at se, hvad der forårsager det man kan se afspejlet.


Aktivitetsoverblik

Det kunne være interessant i den kommende periode at anvende en teknologi til at måle, i hvilket omfang tiltag og ændringer har den ønskede effekt. Muligheder kunne være at opsætte kameraer eller kinect baseret teknologi, som helt eller delvist er i stand til at afgøre, hvor mange personer der på et givet tidspunkt er i lokalet. Alternativt kan stikprøve tællinger anvendes.


Endelig kan der placeres billige prototype sensorer – eller standard skridt tællere – på udvalgt udstyr, hvorefter data om anvendelse (tidspunkter, antal repetitioner etc) kan samles og bearbejdes. Der findes allerede mulighed for at opsamle data om aktivitetsniveau på individniveau gennem TechnoGym systemet, når det bliver kørt ordentlig ind. Dette har dog ikke relation til dem, der blot ’hyggetræner’ lidt uden at anvende deres registrerings chip.


Træning kan have andre formål end at blive stærkere / få større muskler / tabe sig. Netop de grupper af beboere, der er på Egmont Højskolen, kan tænkes at have afledte formål med at træne. At blive bedre til en sport de udøver, at blive selvhjulpne / mindre afhængige eller slet og ret at styrke motoriske evner, uden at det nødvendigvis har til formål at fremstå som ’trænede’.


Rummet bør derfor rumme nogle træningstyper, som er rettet specielt mod at træne nogle af de funktioner, man ikke så let kan træne med traditionelt udstyr. På den måde kan man tænke sig, at der kan skabes en stemning af at lokalet er et sted, hvor man træner bevægelse frem for at det er et fitness center i traditionel forstand. Det burde kunne få den effekt, at flere ville søge ind i lokalet, hvis mulighederne matcher deres behov, og de ikke behøver føle, at de falder ved siden af den arketypiske fitness bruger.


Eksempler kunne være spil / træninger, som gennem brug af sensorer og medier kan:

  • skabe interaktive oplevelser som opfordrer / Inspirerer til bevægelse
  • skabe interaktive oplevelser som gennem samarbejde gør det muligt at være skabende eller konkurrerende
  • skabe udefra kommende motivation gennem ’kontrakter’, krav, spil, konkurrencer etc

En designproces, der inddrager elever, ingeniører, interaktionsdesignere og personale med speciale i træning vil være relevant som udgangspunkt for dette arbejde.


Det foreslås, at der i de næste faser indarbejdes en række forløb, hvor teknologi udvikles på baggrund af de observationer, der er foretaget indtil nu, samt under inddragelse af elever og ansatte i en faciliteret co-creation proces, som også omfatter ressourcepersoner fra Syddansk Universitet i form af studerende fra henholdsvis ingeniørstudiet på SDU og Idræt og Biomekanik (IOB).


Fortsat udvikling af den idrætspædagogiske praksis på Højskolen

Projektet skal ses som et led i udviklingen af den idrætspædagogiske praksis på Egmont Højskolen på baggrund af, at idrætsfaciliteterne er udvidede. De nye faciliteter giver større udfoldelsesmuligheder, men udfordringen er også, at de bruges som en del af den særlige og unikke idrætspraksis, som findes på højskolen.


Der skal derfor fortsat eksperimenteres med nye måder at tilrettelægge idrætsaktiviteterne på, inklusiv anvendelse og udvikling af teknologi.


Aktører i forløbet

Følgende aktører tænkes at medvirke i projektet:

  • Idrætslærere på højskolen
  • Evt. andre højskolelærere
  • Studerende (Ingeniørstudiet og kandidatstudiet i idræt og sundhed)
  • Forskningsansvarlig
  • Projektleder med reference til styregruppen.

 

 

På projektgruppens vegne
Anne-Merete Kissow / 14.6.2013

Senest opdateret: fredag, 26. december 2014 15:40