Søg
Close this search box.

Sommerkurser

Kære sommerkursister

Nedenfor kan du læse om vores sommerkurser. Du kan desuden downloade brochurer for de enkelte kurser og tilmelde dig når de er klar til det.

Kurserne er åbne for alle. Selvom kurserne er udviklet i samarbejde med de nævnte organisationer, er medlemskab af disse organisationer ikke en betingelse for deltagelse.

Du kan læse mere om vilkår for at deltage i sommerkurserne nedenfor.

Sommerkursus udvalg 2024:

uge 26

24. Juni – 30. Juni 2024

En plads i solen

Mens vi lever...
Status:

Frie pladser

uge 27

1. juli – 7. juli 2024

Idræt for alle

Status:

Under udarbejde

uge 28

8. juli – 14. juli 2024

Sommersjov i Hou

Status:

Under udarbejde

uge 29

15. juli – 21. juli 2024

Leg, latter og livsglæde

Status:

Under udarbejde

uge 30

22. Juli – 28. Juli 2024

Sommerkursus 2024

Status:

Under udarbejde

Vilkår for at deltage på Egmont Højskolens sommerkurser

Når du vælger at deltage på et af Egmont Højskolens sommerkurser, er det vigtigt, at du er indforstået med følgende:

Ved tilmelding til et sommerkursus melder du dig til en hel uge på Egmont Højskolen. Det er ikke muligt at afkorte ugen eller kun at deltage i noget af programmet.

Højskoleloven foreskriver, at kursister på højskoler skal være fyldt 17½ år ved kursets begyndelse. Det er altså ikke muligt at deltage, hvis man er under 17½ år, medmindre man er ifølge med en voksen og deltager på et af de kurser, hvor der er særligt børne- og ungeprogram.

På Egmont Højskolen findes en lille hjemmehjælpsafdeling, som kan give en hånd med, når du f.eks. skal hente mad ved buffeten, have pakket ud, have gjort rent i begrænset omfang, knappet skjorte, bundet sko osv.

Hvis du skal have mere omfattende personlig pleje eller støtte til f.eks. bad, toilet og påklædning i mere end 10 min. morgen og aften, skal du medbringe den hjælp, som du får hjemme. Det vil sige, at din hjemkommune skal overflytte din hjemmehjælp (som du har fået bevilget efter Servicelovens §83, §85 eller §95) til Egmont Højskolen, så vi har midlerne til at ansætte ekstra hjælpere.

Hvis du har hjælperordning efter §96, skal du medbringe egne hjælpere, som også er højskolekursister. Ønskes dette ikke, er kursusprisen det dobbelte, da der dermed ikke kan opnås statstilskud.

Hvis du ikke medbringer timer til hjemmehjælp, og hvis du ikke har oplyst skolen om dit behov for hjælp, vil der ikke blive stillet hjælp til rådighed. Det er således dit ansvar at sørge for, at bevillingen er på plads, og at skolen er vidende om dit behov for praktisk hjælp, inden kurset starter. Husk at afkrydse på tilmeldingsblanketten, at du ønsker et skema omkring hjælpebehov tilsendt.

Her kan du hente skemaet hjælpebehov…

Skemaet udfyldes og sendes til os med posten på:
Egmont Højskolen
Villavej 25, Hou
8300, Odder

eller på


Kræver at du selv har en sikker mail.

Når vi har modtaget skemaet kan vi optage dig på sommerkurset.

Deltagerbetalingen forfalder den 1. juni.

Såfremt du inden sommerkurset bliver syg, kan du mod fremvisning af lægeerklæring få hele beløbet retur.

Det er muligt at ansøge skolen om rabat på sommerkursusbetaling ved at fremsende opgørelse over indtægter og udgifter for det sidste år.

Kæledyr må ikke medbringes. Service- og førehunde er dog velkomne.

Du skal ikke medbringe sengelinned og håndklæder til brug på værelset.

Du bedes dog medbringe håndklæder til brug på stranden og i Vandhalla (svømmehallen).

Har du brug for sygepleje, skal du snakke med hjemmeplejen i din kommune med henblik på aftale med Odder Kommunes hjemmesygepleje.

Skolen har egen tilgængelig svømmehal. Den vil på de fleste sommerkurser være åben et par aftener eller være åben i forbindelse med et hovedfag.

Hvis du har topkateter eller lignende, skal du selv medbringe vandfast plaster o.lign. til at dække kateteret. Snak evt. med din leverandør af plejeartikler.

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved fortsat brug af siden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik.