Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
6.jpg
Livskraft
livskraft 021 full
Et kig ind på Egmont Højskolen

 

bev eks

Etisk regnskab

torsdag, 11. februar 2010 20:18

På Egmont Højskolen har vi i efteråret 2004 haft et modulfags-hold med overskriften "Etisk regnskab". Eleverne og lærerne på dette fag har planlagt og gennemført en undersøgelse af højskoleelevernes individuelle syn på tre hovedkategorier af skolens virke. Kategorierne er "Undervisning", der omfatter fagudbud, undervisningskvalitet m.m., "Højskoleliv", der omfatter aktiviteter udenfor undervisningen såsom fritidstilbud, socialt samvær m.m., samt "Det praktiske", der omhandler fysisk indretning, undervisningsarbejdsmiljø, kost m.m.

Udover denne undersøgelse har vi også afholdt en debat-dag, hvor disse spørgsmål blev debatteret i skiftende grupper. Desuden producerede hver bordgruppe en stor tegning, der på mere kunstnerisk og fantasifuld måde skulle give udtryk for elevernes oplevelse af deres højskoleophold.

resultaterResultatet af spørgeskemaundersøgelsen kan ses ved at klikke her eller på billedet. Der er produceret grafiske afbildninger af resultaterne for udvalgte spørgsmål og kategorier, disse vises ved at klikke på linket for de pågældende spørgsmål.

Hensigten med undersøgelsen er at sammenholde resultaterne for at kunne vurdere, hvor der er områder, som kræver umiddlebare ændringer. Samtidig håber vi at kunne identificere områder, der på længere sigt måske skal gennemgå forandringer.

Vi har også startet et elevparlament i dette semester. Dette har til formål at forbedre kommunikationen mellem elever og personalegrupperne på skolen. Parlamentet deltager i det ugentlige personalemøde, og vi må konstatere, at konstruktionen indtil videre har været en success.

Vi må som lærere på "Etisk regnskab" desuden konstatere, at eleverne har deltaget konstruktivt i denne evalueringsproces, der er gennemført med det primære formål at forbedre skolens hverdag for såvel elever som ansatte. Når processen har været vigtig for os lige nu, er det særligt fordi, skolen er vokset meget  de senere år. Vi har p.t. 134 højskoleelever, hvilket tydeligt kan mærkes i hverdagen. Skolens vokseværk kan naturligvis ses som en bekræftelse på, at meget fungeret godt på højskolen, men mange mekanismer forandres, når der er så mange mennesker involveret og "nærheden" mellem disse kan komme til at lide under væksten. Vi håber med denne evaluering at komme nogle af disse eventuelle problemer i forkøbet.

Egmont Højskolen, 28. oktober 2004

Yutaka Kataoka, Hans Otto Lunde & Etisk Regnskabs holdet

Stillingsopslag:

På højskole som assistentelev?

Hvis du har lyst til at gå på højskole og samtidig være assistent for en anden elev, så kan du ansøge om et assistentjob. Der er ledige stillinger til det kommende semester, som starter onsdag den 1. august.

Ansøgningsfrist: søndag den 3. juni.

Samtaler finder sted: søndag den 10. juni kl. 11.00.

Du kan læse mere om højskolens hjælperordning her: BPA. Du kan lave en online-ansøgning her: online-ansøgning.



  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12