Samtale-Lab: hvordan taler vi om social retfærdighed uden at blive væk fra hinanden?
De aktivistiske vinde omkring køn, hudfarve og seksualitet blæser vildt, især blandt unge. Der protesteres mod forældet social uretfærdighed, diskrimination, sexisme og racisme som findes i vores sprog, vaner, humor – ja, i måske alt hvad vi gør. For normerne og kulturen rækker dybt, og vi har alle et ansvar for at gøre op med indgroet krænkende adfærd, ulige magtstrukturer og forskelsbehandling. Men identiteter er altid på spil – det betyder noget hvem der siger hvad – og vi har hver vores opgave i kampen for social retfærdighed. Siger nogen! Nogen siger dem imod og andre siger slet ingenting. Ikke alle ser problemerne lige tydeligt eller på samme måde, nogle er mere utålmodige end andre, og så er der dem, der slet ikke kan se hvad problemet er. Følelser af skam blander sig med følelser af ikke at blive forstået eller hørt. Kort sagt: vi ved endnu ikke hvordan vi kan have samtaler om identitet og ulighed uden at blæse væk fra hinanden.
Der er brug for at finde en ny måde at tale sammen på, og den skal vi til denne aften sammen undersøge hvad er. Mette Øyås og Marie Valentin Beck inviterer til samtale-lab, hvor vi sammen vil eksperimentere i hvordan inkluderende samtaler om en af tidens vigtigste bevægelser, kan finde sted.

