Vi er blevet et helt særligt menneske fattigere. Fredag d. 4. juli 2025 drog Jens Bork sit sidste åndedrag, efter længere tids sygdom, omgivet af familien og sine nærmeste, som havde været omkring Jens i hans sidste tid.
Jens var et særligt menneske, som om nogen forstod både at samle mennesker og samtidig have et helt særligt blik for den enkelte, og hvad mennesker med forskellige udfordringer kunne have brug for, for at kunne være en del af et fællesskab.
Jens har i 45 år haft en meget stærk og uundværlig tilknytning til Egmont Højskolen, hvor han startede som elev og kort tid efter blev en del af elevforeningens bestyrelse, hvor han var var formand i 40 år og sad lige nu i sin sidste periode og var ved at overlevere et af sine livsværker til nye generationer. Jens var derudover i næsten lige så lang tid i højskolens bestyrelse, tillige med mange år i højskolens Teknologi og Kulturforening.
Jens´ indsats og dedikation i forhold til højskolens liv, værdier, projekter, medarbejdere og ikke mindst elever kan ikke overvurderes. Han har på alle områder både fulgt med og bidraget på alle tænkelige måder.
Jens var gennem alle årene ankermand for opbyggelsen af Egmont Højskolens store elevforening og ikke mindst det store årlige elevstævne, som samlede nuværende og tidligere elever fra næsten 70 års højskoleliv til en fantastisk weekend, hvor alle fik muligheden for at besøge deres højskole og i en weekend opleve magien ved et stærkt fællesskab, som for mange har været helt afgørende for deres liv. Ofte var der flere end 800 deltagere, og mange af eleverne så netop denne weekend som et af højdepunkterne på året. Der var nok at se til med at få praktikken på plads med invitationer, tilmeldinger, planlægning og afholdelse. Jens samlede også et hold af frivillige, der var afgørende for at det hele kunne fungere. Han søgte midler hjem gennem fonde, så alle havde økonomisk mulighed for at deltage. Han var fotograf på begivenhederne, han stod for opråb til det legendariske amerikanske lotteri. Han samlede alle jubilarerne, som skulle have pokal, og Jens besad her en særlig evne til at få mennesker i snak og få dem til levende at skildre oplevelser fra højskoletiden og livet generelt. Og når elevstævnet ikke var i gang skulle hjemmesiden opbygges, billeder skulle lægges ind, nyhedsbreve skrives, og ferieture til alle mulige skønne destinationer arrangeres, så alle der ikke selv havde mulighed for at komme på ferie fik muligheden.
Jens var også gennem alle årene en uundværlig del af sommerkursus i uge 28, hvor frivillige blev samlet og Jens løftede et stort arbejde.
Men ikke nok med det: Jens hjalp også over telefonen og ved besøg i alt fra tilmeldinger, behov for hjælp til at kunne deltage i arrangementer, og også som en livline for mange, der havde brug for en at snakke med. Jens var altid opmærksom på, når der var tidligere elever, han og vi ikke havde hørt fra i længere tid. Han tog kontakt og fik dem i gang igen.
Jens var også levende optaget af handicappolitikken og kæmpede kampe i alle mulige sammenhænge i bl.a. Dansk Handicap Forbund og DH, og arbejdede også for at skabe tilgængelige boliger med stærke fællesskaber i boligforeningsregi.
Jeg kan ikke tænke på et menneske, der så uegennyttigt som Jens med hjertevarme og omsorg sørgede for at samle mennesker på tværs af geografi, alder og forskellige livssituationer. Et menneske, der fortjener vores allesammens anerkendelse for den kæmpe frivillige indsats, han lagde til så stor glæde for så mange.
Jens var værdigheden, myndigheden og solidariteten i menneskelig form.
Mandag d. 7. juli afholdt vi en mindestund på Egmont Højskolen for Jens, hvor vi sang fra en af højskolens egne sange: “Den hånd vi rækker”, som lige så godt kunne være skrevet til og om Jens:
Af ord springer handling,
af handlingen ord
i et samfund, hvor alle
kan virke og sætte sig
skabende spor.
Vi fik hvad vi gav,
og vi gi’r hvad vi får.
Når vi deler, så styrkes
vort mod på de kommende
skabende år!
Vi bindes ikke af de samme bånd,
men vores fællesskab fortæller klart:
Du holder skæbnen i den samme hånd,
som den du rækker til din kammerat.
Jens rakte altid hånden ud til andre.
Vi kommer i den grad til at savne Jens, men mindet om ham og alle de ting han bedrev vil lyse langt ind i fremtiden. Taknemmeligheden over at vi har kendt Jens, og at han qua sin utrættelige indsats har forandret menneskers liv til det bedre, og inspireret alle os andre til at gå et skridt længere for at få alle med.
Vi sender vores varmeste og kærligste tanker til Jens´ familie og nærmeste og vil altid holde mindet lyst, varmt og højt.
Æret være Jens Borks minde.