Skovhave

Skovhaven på Egmont Højskolen

I den nordlige ende af skolens område ligger der en stor bunke jord. Bjerget.
Det er al den jord der er gravet væk, da svømmehallen blev bygget. På bjergets østlige side er der et stykke jord, der danner en trekant, hvis ene side dannes af fredsskoven lige her. Midt i skovens stille ro er Egmont Højskolen ved at lave en Skovhave.

Elever og lærere har på forskellige fag, siden vi kom tilbage efter Corona, kørt kompost og hestemøg, lagt pap ud og plantet til. Alt sammen med det formål at skabe en lille oase: en skovhave.

En skovhave er speciel fordi man efterligner, hvordan en ung skov fungerer.
I en skovhave dyrkes der planter i flere niveauer: frugt- og nøddetræer, slyngplanter, bærbuske, flerårige grøntsager og bunddække.
Der gror kun planter, som enten kan spises eller har et andet formål: jordforbedring eller insektplanter.
Jorden forarbejdes så lidt som muligt. Man går ikke på jorden, og man graver ikke i bedene, når de først er etableret. I stedet lægger man kompost og hestemøg ovenpå jorden og planter i det. Når et bed er etableret, skal man ikke grave det men blot sørge for at fjerne græs og ukrudt.
Et bed eller område plantes til på én gang med flerårige grønsager, urter, træer og buske. Man skal ikke hele tiden skal starte forfra som i en køkkenhave. Al jord bliver dækket med flerårige planter. Det mindsker også lugearbejdet.

Grunden til at vi gerne vil have en skovhave er:

  • at det er et sted vi kan få fingrene i jorden, lære at dyrke grønsager og komme tættere på den måde mad produceres på.

  • at vi kan gå ud i vores have og høste grøntsager til hovedfag og modulfag og også forsyne det store køkken med urter, frugt og grøntsager. Det er tænkt som inspiration og tilskud - ikke som selvforsyning.

  • at vi kan vise en anden måde at dyrke jorden på, som er bedre for jorden, planternes rødder, regnorme, biller og mikroorganismer.
    at haven kan være en god anledning til at få en snak om biodiversitet og lagring af CO2 i jorden, mens vi er i gang med at så, anlægge bede og kaste om os med hestemøg.

  • at det i en moderne tid er sundt for hovedet at være udenfor. At være en del af den proces, som en have er. Det er mentalt godt for hovedet, og man bliver glad af det fællesskab, vi laver, når vi er i haven.

  • at skabe endnu et grønt frirum på højskolens grund, som man kan søge hen til i sin fritid. Derfor indretter vi også haven med siddepladser og indtænker terrasser og rum at samles i.

Tilgængelighed er en del af den måde, vi tænker på på Egmont højskolen. Vi har dog som sædvanligt lige givet os selv et benspænd ved at finde den mest bakkede plet på højskolens område at anlægge skovhaven på. Vi forsøger at løse tilgængeligheden med brede stenmelsstier og at ved lave højbede og særlige stier for kørestole, der bringer planterne op i niveau.

Vi har fået støtte fra FFDs skoleudviklingspulje til et to-årigt projekt med at anlægge skovhaven og også til at bringe naturen mere ind i undervisningen.