Arrangement

Vel overstået

Digteraften med Mads Mygind

onsdag 18. februar 2026 kl: 19:30

Oplev den anmelderroste digter læse op fra sin nye poetiske fortælling “I min hule hånd” og få et unikt indblik i de ti års arbejde bag bogen. Hør om højskolelivet, fertilitetsbehandling og de relationer, der former os som mennesker.

Mads Mygind har til denne aften skabt et foredrag med indlagte oplæsninger bl.a. fra sin nyeste bog, den poetiske fortælling: “I min hule hånd!” 

Mads vil fortælle om arbejdet med at skrive den bog, som det tog ham knap ti år at gøre færdig. Der vil være rig mulighed for at stille forfatteren spørgsmål til arbejdsprocessen og til de emner, som bogen behandler. Dels: Højskolen som arbejdsplads og socialt rum. Dels: Fertilitetsbehandling, barnløshed og faderskab. 

Det vil desuden være muligt på aftenen at erhverve sig et signeret eksemplar af Myginds bog. 

Om Mads Mygind: 

Mads Mygind (f. 1984) er en anmelderrost digter, som har udgivet fem bøger og er oversat til flere sprog.

Han debuterede i 2011 med digtsamlingen ’Før vi har set os omkring’ og har bl.a. siden udgivet digtsamlingerne Til den lyse morgen (2015) og Bergamo (2018). 

Som digter har Mygind bidraget med digte og kortere prosa til diverse antologier, og en lang række litterære tidsskrifter som Hvedekorn, Apparatur, Reception, Den Blå Port, Øverste Kirurgiske, Banana Split, Københavnske Istidende, MÅL, m.fl.

Han er blevet tildelt skriveophold på blandt andet Det Danske Institut i Athen og Rom, San Cataldo, Ledig House International Writers Residency, Statens Legatbolig i Paris, Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom (Circolo Scandinavo), m.fl. Mygind har modtaget legater fra Statens Kunstfond og Århus Kommune. Han er uddannet i Nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. 

Ud over at være digter, underviser han også andre i at skrive litteratur, blandt andet på diverse højskoler.

Kommende arrangementer

Syng, Spis og Snak – Sensommer
onsdag 26. aug. 2026 kl: 17:00
Povertytalk
v/ Foreningen Gadeliv Århus
onsdag 2. sep. 2026 kl: 19:00
Ilden, Vandet, Jorden, Luften
v/ Phie Ambo
onsdag 9. sep. 2026 kl: 19:00
Politik eller professionelle?
v\ Anne Skorkjær Binderkrantz
onsdag 30. sep. 2026 kl: 19:00
Åbent hus
søndag 4. okt. 2026 kl: 14:00
- 17:00
Syng, Spis og Snak – Efterår 2026
med Alberte Winding.
onsdag 21. okt. 2026 kl: 17:00
Danmarkshistorien på halvanden time
v/ Asser Amdisen
onsdag 4. nov. 2026 kl: 19:00
Om at drive et småskala regenerativt landbrug
v/ Julie fra Høsteriet
onsdag 18. nov. 2026 kl: 19:00
Syng, Spis og snak – Syng julen ind
onsdag 2. dec. 2026 kl: 17:00

AI – hvad er det, hvor er vi, og hvad kan vi forvente?

onsdag 11. feb. 2026 kl: 19:30

Familie-Vennedag

lørdag 28. feb. 2026 kl: 13:30

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved fortsat brug af siden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik.