Spring til hovedartiklen - genvej for blinde
2.jpg
Livskraft
livskraft 021 full
Et kig ind på Egmont Højskolen

 

bev eks

Koncert med Dissing og Andersen

fredag, 14. oktober 2016 12:19

Egmont Højskolens hal blev fyldt godt op, da Benny Andersen og Povl Dissing m. band gav koncert onsdag d. 12. oktober.


Et par af de største koryfæer indenfor dansk viseskrivning og -sang – Benny Andersen og Povl Dissing – gæstede onsdag d. 12. oktober Egmont Højskolen, og udover skolens 200 elever samt en stor del af personalet, havde flere end 200 personer indløst billet til arrangementet. Med over 500 publikummer var hallen godt fyldt op.

 

En fyldt Egmont-hal tager imod Povl Dissing og Benny Andersen med band.

En fyldt Egmont-hal tager imod Povl Dissing og Benny Andersen med band.

 

Koncerten var et led i efterårets fejring af Egmont Højskolens 60 års jubilæum, men det tal trumfede de optrædende på scenen med deres gennemsnitsalder på lidt over 69 år.
Udover Benny Andersen (86 år) og Povl Dissing (78 år) bestode ensemblet af bassisten Jens Jefsen (70 år) samt Mads Lund (43 år) på trommer.

 

Povl Dissing – her med hat, som røg af og på i løbet af koncerten.

Povl Dissing – her med hat, som røg af og på i løbet af koncerten.

 

Alder ingen hindring

Alderen trykkede dog ikke i den musikalske udfoldelse, som udspillede sig henover den ca. to timer lange koncert.
Nok er både Benny Andersen og Povl Dissing blevet ældre, men når de optræder, er det vellyden fra de sikre piano-hænder og den genkendelige Dissing-vokal man som tilhører fokuserer på, mens man stille nynner med på de mange velkendte og elskede sange.

 

Hoved og hænder fejler ikke noget hos 86-årige Benny Andersen, der her vrænger ansigt ad Povl Dissing under fremføreslen af en af Svantes Viser.

Hoved og hænder fejler ikke noget hos 86-årige Benny Andersen, der her vrænger ansigt ad Povl Dissing under fremføreslen af en af Svantes Viser.


Imaginære gæster
På højskolen synger vi ofte Benny Andersens sange til både morgensang og ved andre lejligheder, så for de fleste tilhørere var en stor del af repertoiret velkendt.
I både første og andet sæt af koncerten var en imaginær femte person inviteret med på scenen, idet sange og causerier henholdsvis omhandlede den folkekære Svante samt den »Benny-Andersen-kære« Rosalina. Alt sammen ledsaget af Jens Jefsens blide bas og Mads Lunds legende dans på trommerne.

 

Jens Jefsen med sin bas, som han har spillet på siden 1968.

Jens Jefsen med sin bas, som han har spillet på siden 1968.

 

Mads Lund leverede legende og lækkert tromme-akkompagnement.

Mads Lund leverede legende og lækkert tromme-akkompagnement.

 

 

Åbne Arrangementer:

De originale

Onsdag den 24. oktober 19:30

Et filmforedrag hvor vi ser filmen De Originale og taler om, hvad vi kan lære af dels filmen og dels originalerne.

Læs mere …

Husk

Onsdag den 24. november 19:30

v. journalist Mathias Obdrup
Et foredrag om husketeknikker

Læs mere …

Koncert Med Nancy Harms og band

Onsdag den 21. november 19:30

Hør en fremragende koncert med den amerikanske sangerinde Nancy Harms og hendes danske band. Læs mere …

Stillingsopslag:

På højskole som assistentelev?

Hvis du har lyst til at gå på højskole og samtidig være assistent for en anden elev, så kan du ansøge om et assistentjob. Der er ledige stillinger til det kommende semester, som starter søndag den 6. januar.

 

Der er ansøgningsfrist: 

fredag den 19. oktober og Fredag den 16. november

 

Samtaler finder sted:

Onsdag den 7. november kl. 13

Mandag den 19. november kl. 11

Søndag den 9. december kl. 11

 

Du kan læse mere om højskolens hjælperordning her: BPA. Du kan lave en online-ansøgning her: online-ansøgning.



  • VILLAVEJ 25, HOU
  • 8300 ODDER
  • TLF: 87 81 79 00
  • FAX: 87 81 79 79
  • E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • CVR nr. 46 23 11 12