I mere end 15 år har journalisten Jacob Yoon Egeskov Nossell kommunikeret livet med et handicap i medierne og offentligheden. Fra debuten med dokumentarfilmen Det Røde Kapel i 2006, hvor han infiltrerede Nordkorea med journalisten.
Mads Brügger og komikeren Simon Jul – til teaterforestillinger på Det Kongelige Teater, nationale oplysningskampagner, internationale kunstprojekter, for bare at nævne nogle af de projekter, Jacob Nossell har givet sig i kast med.
Oplægget er centreret om, hvordan man bliver hørt i offentligheden, hvordan man kan få en stemme i medierne. Med baggrund i både personlige erfaringer og faglige refleksioner inviterer oplægget til eftertanke om dialog blandt publikum: Hvordan råber man magthaverne op på en konstruktiv, spændende og humoristisk måde?
Hvordan bruger man sin personlige erfaring uden at blive ugens glade eller vrede krøbling? – Og sidst men ikke mindst, hvordan omsætter man alle de mange tanker til handling?
Efter selve oplægget vil der være mulighed for at stille Jacob Nossell spørgsmål.
Læs mere om Jacob Nossell på www.nossellogco.dk og www.nossell.dk