Søg
Close this search box.

Hovedfaget:

Teater

Fagligt indhold

- Hvad går faget ud på?

Formålet med undervisningen er at styrke den enkelte elev i en forståelse af den historiske og aktuelle teaterverden.

At eleverne motiveres til refleksivt at forholde sig til de teaterproduktioner de ser på de professionelle scener og til deres egne forestillinger.

At eleverne bliver en del af at planlægge og gennemføre en teaterforestilling.

At eleverne oplever glæden ved kreativt at kunne stå på scenen og agere på denne..

Undervisnings-former

- hvordan gør vi?

Teater er et gruppefag, hvor vi er afhængige af hinanden. Så vi arbejder sammen som en gruppe og spiller forestillinger som en gruppe.
I Teater arbejder vi bredt indenfor teater genrerne.
Vi har klassisk tekstarbejde hvor vi gerne arbejder med en klassiker, eks. Shakespeare, men arbejder også med det nonverbale fysiske teater.
Vi arbejder gerne med eventyrets arketyper, men også med realismens absurditet.

Vi afslutter året med en fuld forestilling som bliver specialdesignet til den gruppe af skuespillere vi har på holdet.

Når vi sætter afslutningsforestillingen i søen er det gerne med dybt alvorlige og tragiske emner, men vi har altid komedien og humoren med om bord.

Forudsætninger

- hvad forventer vi af dig som elev?

Teater er for alle, men ikke for enhver.
Du skal ikke nødvendigvis kunne noget på forhånd, men du skal have lyst til lære, lyst til at stå scenen og lyst til at dele ud af dine tanker og følelser.
Så om du er nybegynder eller garvet skuespiller så finder vi et niveau hvor også du kan være med eller blive udfordret.

Kompensation

- hvad gør vi for at alle kan være med?

Vi skræddersyer altid vores undervisningsforløb til det enkelte hold, og på den måde skaber vi plads til alle uanset forudsætninger.

Praktiske forhold

- hvad har vi at gøre med?

Til dagligt har vi en lille prøvesal, som vi deler med kunst. Her kan vi lave små forestillinger og prøve forskellige teknikker af.
Prøvesalen er udstyret med lys og lyd, som gør at vi kan øve i den rigtige atmosfære.

Aktiviteter i og ud af huset

- hvad gør vi?

Hvis tiden, økonomien og pladsen er til det, tager vi ud og ser en forestilling.

Vælg dette hovedfag hvis du...

- hvilket udbytte får du som elev?

Har du lysten til at stå på scenen? Elsker du at mærke hvordan lyset dæmpes i salen og i stedet blændes op på dig, og kan du styre sommerfuglene i maven som fortæller, at der er noget på spil.

  • Lær at shine, men i samspil med andre
  • Lær at stå i spotlightet, og del det med andre
  • Lær at levere din del og vær en del af noget større

Det producerende fagrum

hvor fagene handler om ord, lyd og billede.

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved fortsat brug af siden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik.