(See the english version)
IT-afdelingen tager sig af alt, der lugter af informationsteknologi såsom servere, netværk, arbejdsstationer, bærbare computere, kopimaskiner, printere, mobiltelefoner, tablets, projektorer osv.
Vores hovedopgave er at sørge for driften af Egmont Højskolen, Hou Søsportcenter og Vandhalla, men vi kan godt være behjælpelige med mere “personlige” it-opgaver. Døren ind til vores kontor er altid åben, så kom bare ind forbi….
En ekstra ting er, at vi yder support for Linux-styresystemet. Vi bruger Linux på de fleste af vores servere og også på arbejdsstationer og laptops.
3 af os har meget erfaring dermed. Hans Otto er datalog og har årelang erfaring med Linux. Og det har Kasper og Asger også. I forbindelse med kampagnen EndOf10, vil vi gøre eksplicit opmærksom på dette. Microsoft har tænkt sig at gøre millioner af computere med Windows-systemet til potentielt losseplads-fyld, da de nægter at lade disse maskiner opgradere til Windows 11. Men der er en anden og bedre mulighed for at lade din computer leve videre, til den er slidt op. Brug Linux, der er et gratis men fremfor alt “frit” styresystem. Med det får du selv kontrol over din computer og slipper for de kommercielle systemers overvågning. Og du vil opleve, at din maskine bliver sjov at bruge igen.
Hvis du gerne vil have hjælp til at få Linux på din computer, så er du meget velkommen til at komme forbi og råd, vejledning eller simpelthen lade os hjælpe dig gennem processen. Det koster som udgangspunkt ikke noget, selvom vores tid selvfølgelig primært er sat af til andre ting. Men det finder vi ud af. 🙃
I øvrigt er vi også stolte supportere af Proxmox-virtualiseringssystemet, som vores tidligere ansatte Christopher viser på billedet herover.
Det kan du læse mere om her.
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved fortsat brug af siden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik.